Hvorfor skal vi arbejde 37 timer om ugen (i gennemsnit), når vi aflønnes vildt forskelligt? Når vi sælger vores arbejdskraft, så sælger vi jo vores tid. Er læreres tid mere værd end pædagoger? Eller er lærertiden mere dyrebar end sygeplejerskens? 

Det er højtlønnede og højtuddannede der sælger tanken om at ansvar, kompetencer og uundværlighed er de naturlovlige årsager til at deres tid for andre er mere værd end dem der er kort uddannede, lang tid på arbejdsmarkedet eller helt udenfor det. Hele tanken om et A- og et B-hold af mennesker som har forskelligt ret til goderne i samfundet er en konstruktion de har opfundet. 

Hvis konsulenter, kommunikationsmedarbejdere og kommunaldirektører ikke kom på arbejde så ville skoler, børnehaver, affaldsafhentning og ældrepleje stadig foregå. 

Men hvis der var en dag, hvor politiet ikke mødte ind, eller SOSU'erne ikke kørte ud, så ville hele lortet brænde sammen! De er faktisk for vigtige til at de kan tage deres arbejde 'som gidsel' i en konfliktfyldt forhandling om løn og vilkår. De må ikke strejke samtidig eller forlade deres job i stor skala.

Så hvorfor lønnes de så dårligt? Forklaringen fra Yuppiehæren er, at de har været for dårlige til at sælge sig selv! Goddaw mand! 

Vi, i de offentlige servicefag, lønnes med nådesgaver fordi vi køber det rige fåtals forklaringer om:

- Det vil være alt for dyrt at lønne os bedre. (Vis samfundssind)

- Vi ikke må få lønstigninger i opgangstider fordi det vil bremse opsvinget. (Vis samfundssind)

- Vi ikke må få strejke i krisetider fordi det vil være usympatisk at bruge sin arbejdskraft som 'handelsvare' når arbejdsgiverne er pressede. (Vis samfundssind)

- Der bør være en naturlig forskel på lønningerne i det offentlige og det private, så det ikke er attraktivt at være i de offentlige serviceerhverv pga. lønnen. (Så kan de altid komme og sige at man FAKTISK synes den er meget flot alligevel).

De liberale myter om en knælende underklasse af offentligt ansatte, som burde klaske hælene sammen i taknemmelighed over at sidde i deres pengetræ og blot plukke løs, har vi brug for at gøre op med. Bl.a. ved at sige nej til aftale der udbygger udligheden mellem faggrupperne!

Derfor stemmer jeg NEJ!

PS. Der ville faktisk være rigeligt råd til en stor offentlig sektor af varme hænder, hvis man ikke havde brugt pengene på grådige kosulenthuse til at regne ud hvor der kunne effektiviseres. Der bruges 20 milliarder om året på eksterne konsulentopgaver i det offentlige. De peger f.eks. på nedskæringer i antallet af ansatte i SKAT, indførelse af IT-platforme i DSB, skolen og sundhedsvæsenet. Spørgsmålet er om ikke kontaktbøgerne havde sparet os rigtig meget i forhold til intra/AULA og McKenzie? De kroner kunne være endt i flere ansatte og bedretid til opgaverne...