Kære medlemmer

Jeg anbefaler et JA til OK18.

Det gør jeg, selvom jeg – ligesom alle andre lærere – er skuffet, vred og frustreret over, at det heller ikke denne gang er lykkedes os at opnå en arbejdstidsaftale. Lærernes arbejdstid reguleres fortsat af Lov 409, men der er lagt en plan for, at det skal ændres. Der er aftalt en bindende forpligtelse til at forhandle arbejdstiden i overenskomstperioden med henblik på at indgå en aftale senest i 2021. Og det er Forhandlingsfællesskabet, som står bag aftalen. Dermed har vi fortsat det store fællesskab i ryggen.  

Det er ikke et tilfredsstillende resultat, men alternativet var frugtesløst.

Normalisering - med kortere normperioder og planlægningsbestemmelser - har aldrig været vores ønske, men et udgangspunk for en omveksling til noget bedre. Og det har været et krav, som kunne forstås af og nyde opbakning fra den øvrige del af fagbevægelsen. Hvad der lå på forhandlingsbordet var imidlertid for lidt værd. En kvartalsnorm uden bindende planlægningsbestemmelser havde ikke sikret overenskomstværdi i fornøden grad, og selv ikke dét kunne vi øjensynligt få.

Jeg vil gerne understrege, at en konflikt ikke skræmmer mig og aldrig har gjort det. Og en konflikts værdi skal ikke alene vurderes på det aftaleresultat, den umiddelbart kaster af sig. Men en konflikt havde efter min bedste vurdering ikke bibragt os noget bedre på hverken kort eller længere sigt.

Vi har gjort alt, hvad der stod i vores magt, og vi har - i modsætning til ved OK15 - taget forhandlingerne så langt, som det overhovedet har kunnet lade sig gøre uden at tage selve konflikten: To gange konfliktudsættelse og mere end 5 måneders forhandlinger. Havde vi valgt konfliktvejen, havde vi sandsynligvis stået alene, da der efterhånden var fundet løsninger på de andre knaster. Det havde ikke skabt sympati for vores sag hos befolkningen og kunne have udviklet sig til en sand katastrofe: "Typisk lærere, de er aldrig tilfredse!".  

Det bedste bud på et lovindgreb vil være en stort set uforandret forlængelse af overenskomsten, da lærerarbejdstid er alt for kompliceret til lovgivning. Derefter havde vi stået med udsigt til yderligere 3 års kamp fra hus til hus. En fortsat nedbrydende krig. Man kan simpelthen ikke holde og udvikle skole i konstant mistillid mellem parterne, og derfor er der brug for en ny start. En reel samarbejdsforpligtelse. Det kan og skal OK18-resutatet bidrage til.

Jeg stemte nej til OK15, og sporene fra det luftige bilag 4 skræmmer. Dengang var blækket dårligt tørt, før vi kunne registrere de første tegn på, at KL ikke vurderede og fortolkede arbejdstidsbilaget på samme måde som LC. Særligt punkt 3 - om fastsættelse af tidsforbruget til forberedelsen – løb man hurtigere fra end en hest kan rende. Kan det ske igen?

Garantier har vi ingen af, men denne aftale er juridisk set langt stærkere. Der skal komme et aftaleresultat ud af det. Og kommunerne erkender med denne overenskomst, at de har brug for Danmarks Lærerforening og forpligter sig på en fælles vej mod større kvalitet i undervisningen og en styrkelse af lærernes arbejdsmiljø og den professionelle kapital. Vi er nødt til at tro på, at den nye KL-formand, Jacob Bundsgaard, mener det, når han siger, at han vil være bannerfører for en ny start for folkeskolen. Og han er trods alt borgmester i Århus, hvor man har stærke samarbejdstraditioner – også om lærernes arbejdstid.    

Vi har stået på gader og stræder, én for alle, alle for en, skulder ved skulder og råbt: NOK ER NOK. Vi har insisteret på EN LØSNING FOR ALLE, og vi har som samlet fagbevægelse stået fast, krævet anerkendelse og respekt. Og dét, vi har været vidner til, er en sand revitalisering af fagbevægelsen - en ægte bevægelse for et bedre og mere retfærdigt samfund. Det sammenhold er måske det største og vigtigste resultat ved OK18. Det skal vi nemlig basere fremtidige forhandlinger på.   

Vi stillede med et todelt krav til denne overenskomstforhandling: En professionsaftale eller regler, som modsvarer andre offentligt ansattes. Vi opnåede ingen af delene. Det er en bitter erkendelse, at træerne - på trods af en stærk opbakning - langt fra er vokset ind i himlen. Men vi har med OK18 fået et stærkere afsæt for - på den korte bane - at skabe resultater for medlemmerne lokalt og – på den lange bane - centralt. Vi har brug for et stærkt samarbejde om folkeskolen, og det har parterne forpligtet sig på.

Med fagpolitisk hilsen fra et Hovedstyrelsesmedlem med blandede følelser 

Morten Refskov

Konkrete bemærkninger til forliget:

Arbejdstid:

• Vi har ikke fået en ny arbejdstidsaftale, men det er aftalt, at der nedsættes en kommission med en uvildig kommissionsformand i spidsen, som - på baggrund af en fælles undersøgelse og afdækning - skal fremlægge anbefalinger og forslag til løsninger med henblik på en forhandlet arbejdstidsaftale senest i 2021.
• Der er indskrevet en skærpelse af muligheden for at indgå lokale arbejdstidsaftaler, hvilket KL ellers har bekriget. Og de lokale parter kan søge bistand hos de centrale parter til et etablere samarbejdet.
• Der er kommet en løsning på lejrskoleafregningen.
• Tillidsrepræsentantens rolle og værdi er fremhævet, hvilket er en klar forbedring i forhold til KL-linjen de senere år.

Løn:

• Der er sikret en rimelig lønstigning, som ligger tæt på den private lønudvikling. Og vi er kommet af med privatlønsværnet. Det var aldrig sket uden de seneste måneders enorme mobilisering og vedholdende pres.

Spisepause:

• Der er fundet en tilfredsstillende løsning på spisepausen.