Lærere er mellemledere og er historisk set ledet af ligemænd, nemlig kolleger, som er blevet ledere.
Det er historie nu. I dag er den nye skolereform på vej, som lægger op til nye og mere ”magtfulde” ledere. Om det højner ledelseskvaliteten – og ikke mindst gør skolen bedre - er et stort og åbent spørgsmål, som kun tiden vil kunne give svar på. Jeg tvivler.

Bogen kan bruges til, at fungerende ledere kan spejle sig i andres lederes oplevelser. Til tider nok så teoretisk, men sympatisk koblet op på meget genkendelige situationer fra det virkelige ledelsesliv
Læs den, inden den nye skolereform for alvor slår igennem – måske kunne den medvirke til at eliminere de største fejltagelser og følgeskader

Lærerkulturen har, så længe man kan huske tilbage, været kendetegnet af en meget flad struktur. Lærere er mellemledere og er historisk set ledet af ligemænd, nemlig kolleger, som er blevet ledere. I dag er skoleledere teoretisk meget veluddannede og går til opgaven fyldt med teorier om ledelse.

Lederen investerer hele sig selv i rollen som leder og bestræber sig på at være autentisk. Det vil sige at være mentalt nærværende, handlekraftig, ved at vise klarhed og retning og ikke mindst skabe samlingskraft i organisationen.

Bogen beskriver, hvordan det personlige element i lederskabet udfolder sig. For måske bliver ledelse først mulig og rigtig virksom, når lederen tør nedprioritere alle de regler, politikker og ledelsesteorier, som vedkommende har lært, og selv tydeligt træder frem som person.

Det personlige lederskab skal "frisætte den rigide praksis og de teoretiske overvejelser” og i stedet rette fokus på sig selv og ikke mindst relationerne mellem lederen og dem, der skal ledes.

Bogens beskrivelser af ledelsen bygger på lederes længerevarende coachingforløb hos forfatteren. Beskrivelserne er sammenfattet og tematiseret i 11 kapitler og udgør således bogens omdrejningspunkter. De er bygget op over forskellige ledelsestemaer. De bygger på konkrete subjektive oplevelser med det personlige lederskab.

De er så i forlængelse heraf belyst gennem en teoretisk viden om, hvordan et menneske bliver til en specifik person, hvordan personligheden skabes og vedligeholdes i et samspil med andre, og hvilken indflydelse personligheden har for den måde, man takler det at være leder på. ”Tilknytningsrelationerne” grundlagt i barndommen har stor betydning for vores måde at være leder på.

Af eksempler kan nævnes emotionel intelligens, høj refleksionsevne, fokus på opmærksomhed, tillid og selvtillid, selverkendelse, selvkontrol, autenticitet, varme, venlighed og rummelighed.

Bemærkelsesværdige kvalifikationer at bygge ledelse op på i en tid, hvor trenden er den ”magtfulde” og styrende leder, der skal få lærerne til at yde mere – og bedre - undervisning for mindre forberedelsestid.

Man kan frygte en leder, der er optaget af sig selv. Der er dominerende, der ikke tror på andre og udviser mistillid, som er kontrollerende og autoritær, som gør sig selv større ved at puste sig op, som er kritisk fordømmende over for andre, som ikke tager ansvar, men giver andre skylden. Den måde, vi håndterer autoritet på, hænger således angiveligt sammen med vores ” tilknytningserfaringer” i barndommen.

Alt i alt en særdeles spændende bog.

Et afsluttende meget rammende citat: ”Den trygge (læs: gode) leder er i stand til at slippe kontrollen, fordi vedkommende ved, at livet ikke falder sammen, når man giver slip. At slippe kontrollen er ikke at smide ansvaret fra sig, men derimod at tage det på sig, nemlig det ansvar, der handler om at være fuldt og helt til stede i lederrollen og for organisationen".