Anmeldelse:

Fix den lede leder

Lede ledere hænger måske nok ikke på træerne, men der er rigeligt med halvsløje udgaver af dem, som bestemmer over os, hvis man skal tro snakken omkring middagsbordene. Drop snakken og gør noget ved sagen, siger Marianne Bækbøl. Hun forklarer hvordan i den lille leder-hjælpsbog 'Gi' dig selv en god chef.'

Offentliggjort

Fakta:

Gi' dig selv en god chef

Forfatter: Marianne Bækbøl

199 kroner

131 sider

Muusmann forlag

Gi' dig selv en god chef er en lille lettilgængelig sag. Den er overskuelig i omfang, og den er skrevet i et afvæbnende og ligefremt sprog. Marianne Bækbøl toner rent flag fra begyndelsen. Hun fortæller, hvordan hendes eget forhold til en chef ansporede hende til at skifte stil fra klage til konfrontation - kraftigt hjulpet på vej af en ægtefælle, som var grundigt træt af at høre på klagesangene om chefen. Hun har altså selv været en del af koret, men har nu fundet en anden melodi.

Det befriende er, at det ikke har gjort Bækbøl til en bedrevidende born-again konstruktiv medarbejder, som med flammetale skal få os til at skifte retning. Men Bækbøl er på en hellig mission, som skal få os til at indse, hvad der virker, hvis vi vil af med den lede leder. Vi skal gøre chefen god. Og Bækbøl ved hvordan.

Konfrontationen er ikke en konfrontation med chefen, men med problemerne. En ret stor del af den lille bog handler om at gøre sig klart, hvad problemet er. Bækbøl guider læseren til en analyse af, hvordan man selv er som medarbejder, og hvilken type chef man har. Når det er afklaret, kan man gå i gang med at løse problemerne. Bækbøls mission er, at vi skal spille chefen god. Det er jo en indlysende god ide. Det er også indlysende, at man må kende sin egen rolle i spillet inden man kan gå i gang, ligesom man må kende sin modstander.

Men Bækbøls medarbejder- og cheftyper er (selvfølgelig) noget stereotype, og derfor kan det være svært at finde sig selv i denne del af guiden til en bedre chef. Måske er det prisen for at holde bogen i et overskueligt og lettilgængeligt format, men det svækker dens kvalitet en smule.

Bogen indeholder en række øvelser, nogle af dem er ret sjove og giver læseren lov til at give den gas med alle de grimme tanker, som chefen vækker. De fleste af dem er mere fredsommelige og leder læseren på sporet i forhold til at ændre stilen fra klage til konfrontation. Det er logisk, ligetil og hundesvært på samme tid: Hvad er problemet, hvordan kan det løses og hvordan holder man alle sine følelser ude af den samtale. Marianne Bækbøl giver en række tips til, hvordan man bliver medspilleren i chefens (uerkendte) udvikling på vej mod at blive en bedre chef.

Bækbøls udgangspunkt er tre ret simple credoer: chefen er et menneske, med glæder og sorger, der ligner medarbejdernes glæder og sorger, chefen ønsker at være en god chef, og endelig: chefen har brug for medarbejdernes hjælp til at blive en god chef. Hvis medarbejderne forstår det, så er vejen banet for et bedre forhold til chefen og for forbedring af chefens ledelse.

Det handler om at gøre det der virker, fremfor det man umiddelbart synes er rimeligt. Det kan godt være, at man har god grund til at brokke sig over chefen, men det ændrer ikke noget, så gå i stedet i gang med at angribe problemerne konstruktivt. Gi' dig selv en god chef giver anvisninger og gode råd, så det konstruktive samarbejde kan komme i gang. Den er let tilgængelig. Er man godt hjemme i forskellige pædagogiske tilganges opfordringer til at fokusere på det vi vil have mere af, til at tale henimod, til at fortykke, til at ændre foretrunkne fortællinger osv. ja, så er der ikke meget nyt under solen i Bækbøls lille bog. Men tænker man, at man lige har brug for endnu et skub i den konstruktive retning, så er Gi' dig selv en god chef en glimrende lille hjælper.