Et tema om pensionsselskabets etik

Der er lige blevet udsendt et nyt nummer af magasinet [paŋ'sjo’n]. Temaet er ifølge forsiden ”på patrulje i etikken”. Jeg blev virkelig glad for at se den prioritering, for er der noget, der interesserer mig i forhold til min pensionsordning, så er det da, at mine penge investeres på en etisk forsvarlig måde. Hvis hensynet, til at jeg skal have så stor pension som muligt, betyder flere våben, dårligere klima eller et ødelagt miljø, så svarer det ikke til min etik.

Kapitalforvalterens afbalancerede bekymringer

Efter at have læst, hvad der stod om etik-temaet, så har jeg en sær fornemmelse af at være blevet belært om, at idealister med etik intet har at gøre i den virkelige verden. I den virkelige verden kan der højest blive plads til noget, der hedder ”den rette balance” eller ”en fornuftig balance”. Altså en tænkning, der i virkeligheden ikke kan skelnes fra de mest griske kapitalisters tænkning. Kapitalister er i virkelighedens verden ikke værre end skolelærere. Vil man tjene penge på sin kapital, så skal man være lidt mere hensynsløs end de andre investorer. Og tillykke kære kolleger – vi gør det rigtig godt. Afkastet i 2016 var på 11,4% - Det er altså ikke nemt at nå op på uden at træde på nogen undervejs.

178 selskaber er på den sorte liste

Jeg kan læse, at 178 selskaber er sortlistede! Nu ved jeg ikke lige helt hvor mange aktieselskaber, der findes her i verden, men jeg har en klar fornemmelse af, at 178 udgør en meget lille del. I Danmark er der 200 børsnoterede selskaber. Hvis Danmark er repræsentativt, så er under 1‰ af jordens børsnoterede aktieselskaber sortlistede. Det er foruroligende få, så jeg har kigget lidt på de aktuelle beholdningslister. De fleste selskaber ved jeg ikke noget om, men jeg ved lidt om energisektoren. Min etik på energiområdet indebærer som mindstemål at respektere FN’s klimamål.

Hvem er så ikke på den sorte liste?

Blandt de europæiske investeringer findes PGS, petroleum Geo Services. Det er olieefterforskningsfirma, hvis fornemmeste opgave det er at hjælpe med at åbne nye olieboringer.

Om etik i investeringerne kan man på lærernes pensions hjemmeside bl.a. læse: ”Lærernes Pension vil med sine investeringer understøtte overgangen til en økonomi baseret på lavt CO2 indhold og forbedre samfundets evne til at omstille sig til konsekvenserne af klimaændringer.”

Hvorfor investerer vi så i olieefterforskning? Hvis FN’s klimamål skal nås, så skal op mod ¾ af verdens kendte kul og oliereserver forblive i jorden (ifølge FN’s klimapanel). Jeg mener det strider mod de etiske retningslinjer at søge efter mere olie – det understøtter ikke en overgang til en fremtid uden fossil energi.

Hvis ikke PGS er på den sorte liste, så forstår jeg ikke retningslinjerne

I en artikel et par sider inde i [paŋ'sjo’n], ”Krænkede indianere i USA”, gøres der rede for hvorfor 6 firmaer er blevet frasolgt på grund af vores etiske kodeks. Det viser sig, at udvinding af olie fra tjæresand (”verdens værste industri”) i sig selv ikke er problematisk for os lærere. Heller ikke pumpning af olien gennem rørledninger, som flere gange har resulteret i katastrofale olieudslip i sårbar natur, er noget etisk problem for danske lærere. Det er derimod de krænkelser af indianernes menneskerettigheder i forbindelse med, at regeringen havde givet tilladelse til rørføringen. Jeg vil lige føje til, at bl.a. Nordea, Danske Bank og Sparinvest åbenbart har samme etik og har trukket sig på samme måde, som os etiske lærere. Artiklen nævner i øvrigt, at Robert Redford var med til protesterne. Jeg ved ikke rigtigt, hvorfor vi skal vide det – måske blev han krænket?

At rette bager for smed

Hvorfor skulle disse 6 selskaber sortlistes? Det fremgår af artiklen, at det var regeringen, der blev protesteret imod, og det var politiet, der var sammenstød med. Jeg synes, det kunne være interessant at vide hvilke firmaer, det drejer sig om? Der står, at firmaerne var involverede i at bygge ledningen. Hvor stor en portefølje drejer det sig om?  

Skal "smeden" så bare gå fri?

Blandt de globale investeringer findes ExxonMobil (dem der hældte 42,000 m3 olie ud ved Alaska fra olietankeren Exxon Valdez), så det kan ikke være dem, der er blevet sortlistet. Firmaet er ellers dybt involveret i projektet, så meget at firmaets tidligere chef, Rex Tillerson, som nu er udenrigsminister i USA, ifølge The Guardian, 9/3 2017, har fundet det nødvendigt at meddele, at han vil undlade at blande sig i sager, der vedrører olieledningen.

Grøn - Gul - Rød

Jeg kan i [paŋ'sjo’n] læse, at Lærernes Pension opererer med grønt lys, gult lys og rødt lys, når de holder øje med det etiske kodeks. Rødt lys i forbindelse med en virksomhed medfører, at aktierne bliver solgt. Rødt lys betyder, at en officiel kilde har bekræftet, at der sker systematiske og gentagne overtrædelser af kodekset, og at virksomheden ikke gør noget for at stoppe det.

ExxonMobil får lov at køre over for rødt

Hvordan kan det have ramt de nævnte 6 firmaer? Har de gjort det før? Og hvordan kan det ikke have ramt ExxonMobil?

Hvordan kan ExxonMobils udvinding af olie fra tjæresand være inden for skiven? Udvinding hvor man skal bruge op til 30% af den olie, man finder, til at udvinde råolien, Det er en overfladeudvinding hvor naturen totalt ødelægges. Hvordan kan det ske, at der ikke er rødt lys her? Mig bekendt har ExxonMobil ikke tænkt sig at holde op med ødelæggelserne. Det tror jeg godt, at man kan få bekræftet af en officiel kilde

I de etiske retningslinjer står bl.a.: ”I særlig grad gælder, at Lærernes Pension ikke investerer i virksomheder: som via deres aktiviteter viser uansvarlig omgang med naturens ressourcer og/eller unødigt belaster miljøet”.

Jeg synes det er uansvarlig omgang med lærernes etik?