Debat
Hjælp børn til bedre trivsel
Vær med til at skabe bedre trivsel for børn i folkeskolen. Bliv frivillig gruppeleder i en Trivselsgruppe, hvor børnene kan tale om det, der er svært.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Selvhjælp Fredericia-Middelfart søger frivillige gruppeledere til Trivselsgrupper.
Formålet med Trivselsgrupper er at skabe et trygt og tillidsfuldt samtalerum, hvor børn i skolealderen kan tale om de problemer, der påvirker dem i sådan en grad, at de ikke trives og dermed mister motivation for at deltage i gruppesammenhænge, fællesskaber og læringssituationer i både skole og fritid. Det kan være pga. lavt selvværd, forældres skilsmisse eller tab af forælder.
En Trivselsgruppe ledes af en ansat lærer/pædagog og en frivillig fra Selvhjælp. Gruppen mødes ca. 10 gange et par timer en gang om ugen eller hver anden uge. Man mødes oftest i -eller lige efter skoletid. Efter endt gruppeforløb kan du vurdere om du har lyst til at fortsætte.
Trivselsgruppeprojektet er med støtte fra TrygFonden.
Som gruppeleder vil dine opgaver være, at:
- Lytte og samtale med børn og unge om svære ting i deres hverdag
- Indgå i et samarbejde med en ansat på skolen - oftest en lærer eller pædagog
- Skabe et rart og trygt rum, hvor børnene er glade for at komme
- Bruge forskellige øvelser, spil, lege og lign. for at hjælpe børnene med at sætte ord på de følelser, som de har
Vi forventer af dig:
- At du har lyst til at arbejde med børn og kan rumme de frustrationer og dilemmaer børnene står i
- At du er nærværnede og anerkendende, så børnene føler sig set, hørt og forstået
- At du er ansvarsbevidst, har mentalt overskud og er god til at lytte
- At du kan sætte grænser, skabe ro og struktur
Vi tilbyder dig:
- Et introkursus, der ruster dig til opgaven
- Sparring og støtte
- Et meningsfuldt virke, hvor du hjælper børn
- Et samarbejde med en anden gruppeleder, der brænder for det samme som dig
- Mulighed for spændende kurser
- At blive en del af et frivilligt netværk
Læs mere på vores hjemmeside www.fredericia-selvhjaelp.dk.
Kontakt: sekretaer@famiselvhjaelp.dk tlf.: 7210 6774
Vi glæder os til at høre fra dig!