40 procent af lærerne i en undersøgelse, som DLF for nylig har gennemført, aner ikke, om deres arbejdsplads har en voldspolitik. Men inden 1. april 2010 skal alle skoler have en voldspolitik - det blev aftalt ved overenskomstforhandlingerne i 2008, at alle offentlige arbejdspladser skal have en voldspolitik.

»Vold er ikke et individuelt problem, det er et arbejdsmiljøproblem. Derfor er det vigtigt, at man får en fælles forståelse blandt lærerne på skolen af, hvad vold er, og hvordan man forebygger og håndterer vold«, siger socialrådgiver i Danmarks Lærerforening Birthe Hansen og tilføjer, at det er sikkerhedsorganisationen på den enkelte skole, der har ansvaret for, at voldspolitikken bliver kendt, brugbar og en aktiv del af hverdagen.

Manglende retningslinjer

Ifølge arbejdsmiljøloven har skolelederen pligt til at anmelde arbejdsskader - herunder vold og trusler - til Arbejdsskadestyrelsen, hvis skaden medfører sygefravær. Hvis volden er en overtrædelse af straffeloven, kan skolen eller læreren selv anmelde volden til politiet. Men mange lærere anmelder ikke vold.

»Når man ser på, hvor stort antallet af lærere er, som bliver udsat for vold, er det forbløffende, hvor få anmeldelser der er«, siger cand.psych. Jørgen Møller Christiansen, der i 2007 stod for en Casa-undersøgelse, der blandt andet handlede om vold og trusler mod lærere.

Han mener, at en af forklaringerne på, at der på folkeskoler ikke er en kultur om, at vold skal politianmeldes, er, at skolerne ikke har fastlagte retningslinjer for, hvad der skal gøres, i tilfælde af at en medarbejder bliver udsat for vold. En voldspolitik kan eksempelvis fastslå, at det er skolelederens ansvar, at vold og trusler om vold politianmeldes.

»Selv hvis skolen har en politik på området, er det ikke altid, at lærerne kender til den«, siger SSP-medarbejder (skole, socialforvaltning, politi) ved Østerbro Nærpoliti Peter Bach.

»At man har skrevetnogle retningslinjer nedpå et stykke papir,som er gemt væk i en skuffe, er ikke ensbetydende med,at medarbejderne ved, at de har en voldspolitik«.

Han bekræfter, at lærere typisk er mere tilbageholdende end andre erhvervsgrupper med at anmelde, hvis de har været udsat for vold.

Han oplever, at skoleledere fraråder lærerne at politianmelde vold, fordi det vil skade skolens ry. I stedet har man en skole-hjem-samtale med eleven og forældrene.

Lærernes dilemmaer

»Læreren føler et ansvar over for eleven. Ofte forsøger lærerne selv at undskylde eleven. Det er et problem, at det er læreren selv, der skal anmelde det, når læreren dagen efter skal undervise eleven. Det stiller læreren i nogle moralske og etiske dilemmaer«, siger Peter Bach, der helst ser, at eleven ikke er i klassen dagen efter en voldelig episode.

Man hjælper hverken den unge eller sig selv ved ikke at anmelde volden, mener han.

»Handlinger og konsekvenser hænger sammen, og hvis ikke der bliver grebet ind, rygtes det hurtigt blandt både lærere og elever, at der ikke sker noget«.

At skolelederne skulle nedprioritere politianmeldelser af hensyn til skolen renommé, overrasker Skoleledernes formand Anders Balle.

»Jeg synes omvendt, at skolens ry meget vel kunne blive styrket ved at vise, at vold ikke er noget, vi accepterer på vores skole«.

Det er skolelederens ansvar at sikre et fysisk og psykisk godt arbejdsmiljø, derfor bør man ikke tøve med at anmelde en voldsepisode til politiet, mener han.

»Politiet kan være gode til at bringe den fornødne alvor ind i sagen, som jeg synes, der skal til«.

Anmeldelse er vigtig

Jørgen Møller Christiansen tilføjer, at en politianmeldelse inden for 24 timer også er en forudsætning for, at en lærer vil kunne få erstatning efter voldsofferloven.

Næsten en femtedel af lærerne i folkeskolen har været udsat for psykisk vold eller trusler om vold, og hver 20. lærer har været udsat for fysisk vold. I specialklasser og specialskoler er antallet langt højere. Det viser en undersøgelse foretaget af Center for Alternativ Samfundsanalyse, Casa, i 2007.

Undersøgelsen viser også, at det kun er meget få af sagerne, der bliver anmeldt.