Debat

Overenskomst 15 – hvad skal vi kæmpe for, og hvordan skal vi gøre det?

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vores hverdag foregår i et krydsfelt af kommunale besparelser, skolereform og lov 409.

Hverdagen er »overloaded« med nye krav, forventninger, manglende tid med videre. Trivslen er i bund, sygefraværet i top, apati og frygt for fremtiden lurer lige under overfladen, og sammenholdet knager.

I sådan en situation er det nødvendigt at fokusere der, hvor det er muligt at ændre på den nuværende situation.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Overenskomst 15 er vores næste mulighed for i fællesskab at ændre på ovenstående.

Desværre har DLF endnu ikke stillet rigtig skarpt på Overenskomst 15. Overenskomstkravene har ikke været diskuteret blandt medlemmerne. Der er desværre heller ingen medlemsmøder i sigte.

KL's Overenskomst 15-udspil, »Velfærd i forandring«, kom i oktober. Hvad mener DLF om det?

KL's udspil lyder ikke så bombastisk som i 2013. Men tag ikke fejl. Der ligger nye alvorlige angreb på vores kollektive rettigheder og de faglige organisationer.

Jeg er enig med DLF i, at vi skal kræve en ny arbejdstidsaftale. Men fagforeningen er nødt til at være tydelig omkring, hvad vi selv kræver, og hvad vi mener om KL's udspil, både over for medlemmerne og over for offentligheden.

Det er vigtigt, at en ny arbejdstidsaftale indeholder et loft over undervisningstimetallet og minimumstid til forberedelse. Det er mængden af undervisning og manglen på tid til forberedelse, som presser os. Vi skal fortsat have fuld tilstedeværelse kombineret med muligheden for at flekse. En sådan arbejdstidsaftale vil gavne de fleste og gøre det muligt at være lærer fremover.

Jeg ser frem til, at det snart bliver muligt at kunne diskutere ovenstående kollegaerne imellem. En ny arbejdstidsaftale kommer ikke af sig selv, og dygtige forhandlere gør det ikke alene.

Svar fra Anders Bondo