Alle ved, at der er plads til forbedring i skolen, men den kommer aldrig, hvis lærerne går omkring med jahatten trukket ned over øjne, ører og mund. Lærere, der tager velovervejet og kritisk til orde over for de pålæg, der kommer ovenfra, er en af de vigtigste drivkræfter i kampen for en bedre skole. Ingen kan være tjent med, at samfundets bærende kulturinstitution sander til i selvcensur, magtmisbrug og tavs fordummelse.

Nu viser en ny undersøgelse, at alt er ved det gamle. Hver tredje lærer tør ikke udtale sig kritisk. En væsentlig brik i forklaringen på denne kritisable tilstand leveres ufrivilligt af skolelederformand Claus Hjortdal, der interviewes til fagbladet Folkeskolen i anledning af denne alarmerende undersøgelse. Man kunne med god ret forvente en skolelederformand, der udtrykte en eller anden grad af foruroligelse over, at en stor del af hans medlemmer åbenbart i strid med reglerne intimiderer deres underordnede, ledsaget af en generel betragtning om det indlysende behov for at gøre noget ved dette efterhåndende særdeles velbeskrevne problem. I stedet konstaterer en fodslæbende lederformand, at dette ikke indgår i den indbyrdes samtale i skoleledernes forum. Man må forstå, at det ikke skønnes vigtigt eller relevant.

I stedet for at tage det prekære spørgsmål op til overvejelse benytter Hjortdal anledningen til at fremture med indskærpelse af de indskrænkninger i lærernes ytringsfrihed, der ligger i reglerne. Han siger: "Jeg ville for eksempel som leder blive smaddertosset, hvis lærere udtaler kritik i medierne, uden at de først er gået til tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant eller til ledelsen på skolen. Det er de systemer, vi har, og man skal respektere systemerne, inden man går videre til medierne".

Disse ord fra skolelederformanden er i åben modstrid med Justitsministeriets vejledning fra 2016 om offentligt ansattes ytringsfrihed. Og som om det ikke var nok, ryger Hjortdal helt ud ad tangenten med tilføjelsen: "Det handler om kunder i butikken. Hvis man taler dårligt om sin egen skole, så kommer der færre kunder".

Skolelederformandens ord er udtryk for en syg ledelseskultur i folkeskolen. På denne baggrund tilslutter jeg mig fuldt ud sociolog Rasmus Willigs konklusion i samme nummer af Folkeskolen: Ledere skal fyres for at knægte ytringsfrihed. Der skal skarp lud til skurvede hoveder.

Indlægget er forkortet af redaktionen.