Næsten hver femte lærer (18,1 procent), som underviser i folkeskolen, har ikke en læreruddannelse. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Tallet har været kraftigt stigende de seneste år og var således på 10,3 procent tilbage i 2012. Udviklingen dækker over store regionale forskelle.

Tallet vækker naturligvis bekymring overalt - også i den politiske verden. Uddannelseskravet til lærere i folkeskolen er indskrevet i loven, og det siger sig selv, at det kræver uddannelse at have ansvaret for undervisningen i nutidens folkeskole med alt, hvad det indebærer.

Set fra et lærerperspektiv er det klart, at et stigende antal ikkeuddannede kolleger på lærerværelset sætter sit præg på hverdagen. Ikke alene selve undervisningen, men også komplicerede opgaver omkring inklusion af elever med særlige behov overlades reelt til undervisere, som i mange tilfælde er nyudklækkede studenter. Dertil kommer konsekvenserne for det kollegiale samarbejde, når en stigende del af lærerne er løstansatte vikarer med kortvarigt ophold på lærerværelset.

Flere underviser uden en læreruddannelse

De uddannede lærere findes, men de har i en årrække i for stort omfang søgt job andre steder end i folkeskolen. I de frie grundskoler, hvor der ikke er noget krav om, at man skal have en læreruddannelse for at undervise, har man paradoksalt nok set den omvendte udvikling: Her har andelen af undervisere med en læreruddannelse faktisk været stigende.

Enhver - også på Christiansborg og i KL - kan se, at udviklingen skal vendes. Ikke som en snuptagsløsning i morgen, men gennem et langt sejt træk, hvor vi i fællesskab sikrer, at lærerprofessionen igen bliver attraktiv. Vi skal styrke læreruddannelsen og praktikken, så flere søger optag, og færre falder fra i løbet af uddannelsen. Og så skal vi have en langt mere målrettet indsats for at lette overgangen fra læreruddannelse til lærerjob.

A20 kan sætte rammen for, at vi kan indgå aftaler, som styrker de nyuddannedes muligheder for at komme godt fra start i lærergerningen. Og med Overenskomst 21 får vi skabt et grundlag for et tættere samarbejde med KL, der kan skabe en god overgang til dagligdagen som lærer i folkeskolen. Det er et vigtigt første skridt.

Men det er ikke kun nyuddannede, som forlader folkeskolen. Alt for mange kolleger stopper, fordi de ikke har rammer og muligheder for at løfte deres opgave. Vi skal sikre sammenhæng mellem opgaver og resurser, og vi skal give skoler og lærere frihed og ansvar for at løse deres opgaver, så det giver mening.

Tallene fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd må være et wakeupcall for alle skolens parter.