Lærerne har fået en ny overenskomst, og det er sket med hele 85,75 procent jastemmer. Alligevel går lærernes formand, Gordon Ørskov Madsen, ikke længere end at kalde det et "pænt stort ja". For med en valgdeltagelse på 59,3 procent var der rigtig mange lærere, der ikke stemte.

"Jeg er glad for, at det blev så markant et ja, og at vi trods alt fik en stemmedeltagelse, der var okay. Til trods for at der er mange, der er optaget af coronaomstillinger og nye måder at arbejde på", siger Gordon Ørskov Madsen.

I alle kommuner på nær økommunerne Fanø og Samsø var der et flertal af jastemmer. På Fanø stemte et flertal nej, mens der var lige mange ja- og nejstemmer på Samsø.

DLF-lærerne på det statslige område har også stemt ja til en ny overenskomst. Her stemte 73 procent ja. 41,7 procent af DLF's omkring 1.200 statsansatte medlemmer deltog i denne afstemning.

Laveste valgdeltagelse siden 2011

Lærerforeningen skal ti år tilbage for at finde en lavere valgdeltagelse. I 2011 deltog kun halvdelen af lærerne i afstemningen om et overenskomstforlig, som i kølvandet på finanskrisen gav lærerne en reallønsnedgang. Dette forårs lave deltagelse kommer efter, at rekordmange lærere ellers har deltaget ved de to seneste urafstemninger. Lærerformanden er dog ikke overrasket over, at mange lærere ikke stemte denne gang.

"Medlemmerne er fyldt op med problemstillinger, der handler om, at man er enormt presset i den arbejdssituation, man er i, og at man skal omstille sig hele tiden på grund af coronapandemien. Den anden forklaring er, at arbejdstiden var på spil i 2015 og 2018, fordi vi havde fået indgrebet i 2013. Derfor var der en ekstraordinær interesse for overenskomstforhandlingerne".

Gordon Ørskov Madsen understreger, at overenskomstresultatet ikke løser alle problemer.

"Vi har en udfordring, der hedder, at vi skal have arbejdstidsaftalen til at fungere. Det er vi godt på vej med. Folkeskolen og andre undervisningsområder skal have større frihed til at skabe god undervisning til præcis de elever, man har. Der skal større frihed ud på skolerne. Det er velkendte problemstillinger med skoledagens længde og nationale test, vi skal have ændret. Der er masser af udfordringer foran os. Det skal vi tage helt alvorligt. Det tror jeg også er noget af det, som de, der har valgt at stemme nej, giver udtryk for".

Med den nye overenskomst får lærerne over de næste tre år generelle lønstigninger på 5,29 procent. Lærernes fritvalgstillæg, som lærerne kan vælge at få udbetalt som en del af deres månedsløn eller indbetalt til deres pensionsordning, forhøjes fra 0,83 til 1,38 procent. Samtidig er der forhandlet særskilte lønstigninger til børnehaveklasselederne, vejledere på Ungdommens Uddannelsesvejledning, ikkelæreruddannede i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, professionsbachelorer i ernæring og sundhed samt skolelederne.