I 2013 blev det klart for alle, at en strejke/lockout for offentligt ansatte er en illusion uden substans. De offentligt ansatte kan og vil aldrig tage syge og ældre som gidsler i en konflikt, hvilket staten/regionerne og kommunerne lukrere på, så en konflikt ikke koster menneskeliv. Lig på bordret er ikke god reklame.

De offentligt ansatte kan ikke holde en konflikt kørende i så lang tid, at den offentlige pengekasse bliver tom, men strejkekasserne tømmes der­imod hurtigt, og til hvilken nytte?

Hvis konflikten på området bliver alt for lang, griber Folketinget ind med lovindgreb, hvor flertallet derefter dikterer vilkårene for offentligt ansatte og hvad heraf følger i kølvandet. Det eneste, den enkelte offentligt ansatte kan vælge, er jobskifte til det private arbejdsmarked, hvor arbejdsmarkedsaftaler indgås af ligeværdige parter.

Sker et lovindgreb igen som i 2013, vil de bedst kvalificerede offentligt ansatte skifte job til arbejdspladser, hvor der stadigvæk gælder fornuft og ligeværdighed. Flugten fra den danske folkeskole for både elever og lærere taler sit tydelige sprog efter konflikten i 2013.