I skrivende stund står forhandlingerne om en ny overenskomst i sin måske afgørende fase. Tager begge parter et ansvar for at lande en aftale, eller skal der igen være konflikt på det offentlige arbejdsmarked - måske en storkonflikt? Forudsætningerne er egentlig ikke så svære: Der er et økonomisk råderum i den offentlige sektor, lav ledighed og høj beskæftigelse Og så videre. Ikke ligefrem krisetegn. Alligevel skal hele den offentlige sektor betale en regning. Men for hvad?

Overenskomster sikrer ro på arbejdsmarkedet. Og gennem aftaler om løn, arbejdstid, seniorordninger, orlovsmuligheder og arbejdsmiljø sikrer vi et fælles ansvar for et godt og sundt arbejdsliv, hvor vi kan holde hele arbejdslivet. Engagerede medarbejdere er hovednøglen til en god offentlig sektor. Nogle ønsker åbenbart at fjerne dette system og erstatte det af - ja, af hvad? Aftaler er vejen frem - ikke konflikter!

Indtil nu har Overenskomst 18 haft et forløb, hvor arbejdsgiversiden ikke har vist vilje til at forhandle. De præsenterer det, de gerne vil have, men forhandlinger er det småt med. Tankegangen synes at være: Overgiv jer frivilligt, eller også opnår vi nøjagtig det samme gennem konflikt og lovindgreb. Hvis det bliver forløbet de næste uger, eksisterer den danske model i realiteten ikke længere. Det er alvorligt for det danske arbejdsmarked og for Danmark.

Moderniseringsstyrelsen og KL har gennem længere tid gjort, hvad de kunne, for at afmontere aftalesystemet. Gennem misligholdelse og egne »nyfortolkninger« af aftaler forringer de vilkårene for de ansatte uden om aftalesystemet. Væk med arbejdstidsaftaler, arbejdsmiljøindsatsen og lokale lønaftaler.

I skåltalerne er de danske politikere glade for aftalemodellen. Men hvad vil de politiske partier så gøre nu, ikke mindst Socialdemokratiet - det gamle arbejderparti, der springer ud af fagbevægelsen?

Vi kommer måske om kort tid til at stå i en situation, hvor aftalesystemet alene eksisterer formelt, men reelt er blevet afmonteret af de offentlige arbejdsgivere. Har det opbakning blandt de politiske partier? Vil de i virkeligheden hellere lovgive om det hele og lade lederne eneråde? Eller vil hele det politiske system kæmpe for den danske model, vil kommunerne? De vil blive afkrævet et svar, for hvis ingen vil kæmpe for den danske model på det offentlige arbejdsmarked, så overlever den ikke. Og det ville være en ulykke for Danmark.