Folkeskolens leder:
Folkeskolens leder: Tøbrud
I mange, mange måneder har det virket, som om KL har været i gang med et spil risk, mens lærerne har følt sig mere som ludobrikker, der er slået hjem. Parterne har simpelthen ikke været på den samme spilleplade, når de kiggede ud på virkeligheden i folkeskolen.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Men det netop overståede forløb omkring Overenskomst 15 sender nye signaler fra kommunerne.
Nu står der i indledningsteksten til papiret om lærernes arbejdstid, at der skal fokus på lærernes og skoleledernes mulighed for at løse opgaven, og at parterne har et fælles ansvar for at følge op på, om man når den målsætning.
Det ser også ud til, at kommunerne har erkendt, at det er vigtigt for folkeskolen, at lærernes forberedelsestid bliver skærmet af, så den kommer til at bestå af sammenhængende perioder, hvor man kan få et stykke arbejde fra hånden, og så den ikke uden videre kan beslaglægges til andre opgaver. KL går nu også ind for, at man kan indgå lokalaftaler med den lokale lærerkreds om for eksempel flekstid. Og ikke mindst er der nu aftalt fælles opfølgninger og evalueringer, så man kan se, om det faktisk lykkes at sikre lærerne den forberedelsestid, som skal til for at levere en ordentlig undervisningskvalitet.
Det burde være en indlysende fælles interesse for folkeskolens ejere og dens ansatte. Men det er som bekendt nye toner. Sikkert også for nogle i KL, siden det tog KL's bestyrelse halvandet døgn at blive enige om det, som KL's egne forhandlere havde fået hjem. Måske fordi, som FOA-formand Dennis Kristensen mener, finansministeren undervejs prøvede at lege dukkefører.
Alt efter temperament kan man så glæde sig over, at KL har indset, at det er nødvendigt at lytte til lærerne, eller ærgre sig over, at de ikke har erkendt det meget før. Helst for to år siden.
Den overordnede ramme er jo stadig den forhadte lov 409, og det er ikke lykkedes at få den erstattet af en ny central arbejdstidsaftale. Men nu bakker KL dog op om muligheden for at indgå lokale aftaler, som fraviger loven.
Om resultatet er godt nok, afhænger af, hvilke forventninger man har til, hvad der kan opnås ved overenskomstforhandlinger. Der mangler stadig finansiering af reformen. Og det vil kræve et solidt stykke arbejde - sikkert gennem flere år - at gennemføre evalueringer sammen med arbejdsgiverne og bagefter forhandle ændringer igennem i alle kommuner på de områder, hvor der er brug for det. Man kan være skeptisk over for, om det kan lykkes uden flere penge til folkeskolen.
I det hele taget kan man være skeptisk. Belært af bitter erfaring.
Men signalerne er tydeligt ændret. KL siger, at man nu vil spille på samme plade som lærerne for at få folkeskolen til at lykkes. Så må vi se, om nye ord også fører til nye handlinger ...
