Debatten på folkeskolen.dk er levende, livlig og ofte meget vidende. Men den bliver også af dem, der ikke færdes hjemmevant her, oplevet som en hård omgang at begive sig ind i.

Fra redaktionens side vil vi gerne skabe mere plads til en unge eller uerfarne lærer, som bruger folkeskolen.dk som et sted, hvor der kan hentes faglig inspiration og hvor man kan sparre med andre aktive lærere. For det er ærgerligt, at der er grupper, som ikke tør vove sig frem.

Læserundersøgelser blandt målgruppen af lærere i DLF viser, at  det kun er 6 procent af lærerne, som ofte læser med i debatten - og kun omkring halvdelen af disse, som deltager. 'Tonen' er en af forklaringerne. Så selv om tonen i debatten har forbedret sig det seneste år, skal der mere til for at få alle grupper med.

Alle skal kunne være med, uanset om man er for ung til at have oplevet overgrebet mod lærerne i 2013. Uanset om man har tid til at deltage i debatten rigtig tit eller kun kigger forbi en gang i mellem. Uanset om man er en garvet debattør, eller om man nu forsigtigt vover sig det første skridt ud i debatjunglen.

Der skal være højt til loftet og alle skal kunne diskutere. Og meget gerne være helt og aldeles uenige. 

Alle debattører på folkeskolen.dk mener det godt. Folkeskolen.dk har heldigvis ikke de mere professionelle 'trolls', som man kender fra andre medier, og som forsøger at smadre debatten. Men for at skabe et rummeligt klima er vi alligevel nødt til at skride ind mod nogle mønstre, som afsporer det hele.

Alle kan falde i en af fælderne. Så læs disse adfærdstyper med et gran salt. De er sat på spidsen:

• Stråmanden. X misfortolker/overfortolker/plukker ud i Ys indlæg og argumenterer mod et synspunkt, som Y ikke selv kan genkende.  Meget svært at værge sig imod, da enhver ytring herefter kan opfattes som undvigelse eller 'at gå i forsvar'. Resultat: Der bliver slet ikke nogen debat.
• Personliggørelse. X skriver at han mener Z. Men som debattør ved jeg, at X for 10 år siden deltog i et projekt, som handlede om det modsatte. Derfor er han/hun utroværdig. Resultat: En debat som handler om personer i stedet for argumenter.
• Afsporing. X læser en artikel om emnet Y. Det minder X om at emnet Z altid har været et problem. Men i stedet for selv at skrive et debatindlæg om Z, skriver skribenten om Z i kommentartråden under artiklen om Y, Andre svarer. Resultat:  Debatten om Y forsvinder.
• Generalisering: En lærer står frem i en artikel eller et indlæg og fortæller om sin håndtering af en hverdagsudfordring af enten pædagogisk eller didaktisk karakter - en udfordring andre lærere også står med og kunne have glæde af læse om og/eller måske få eller tilbyde gode input til håndteringen af. Men den første kommentar kommer fra en, som skriver, at situationen jo i virkeligheden skyldes folkeskolereformen/neoliberalismen/præstationssamfundet/Socialdemokratiet/femininiseringen af skolen eller andet, som den enkelte lærer ikke har en chance for at håndtere i sin daglige undervisning. Resultat: Samtalen om hverdagsudfordringen kommer aldrig i gang. 
• Sammenrotning. En ikke-lærer - måske en forsker, måske en skoleleder - ytrer en mening om et specifikt emne. Det fører til talrige indlæg og spørgsmål til den pågældendes syn på alt og alle, så vedkommende til sidst melder sig ud af debatten. Det kan godt være, at emnet er bragt videre. Men de færreste orker at komme igen efter sådan en tur i debatmøllen. Resultat: En bekræftende 'debat' blandt deltagere, som stort set er enige.

Hvad kan du gøre?

• Positiv forstærkning. Du må meget gerne skrive også når du er enig i noget og ikke kun, når du er sur eller uenig. Positiv forstærkning hedder metoden, hvor man husker også at komme på banen, når der foregår noget, som man synes er helt ok, interessant, tankevækkende eller rart.
• Tilbage på sporet. Hjælp med at få samtalen tilbage til det emne, som den oprindeligt handlede om. Hvis du får en tanke om noget andet end emnet, start et nyt debatindlæg i stedet for at skrive om det nye emne i kommentartråden. Men skriv gerne i kommentartråden med et link til det nye indlæg, som dem, der er interesseret i at diskutere, kan finde det.

Redaktionen forudser, at dette skriv vil give anledning til en debat om vores moderation. Vi har et oprigtigt ønske om at Folkeskolen.dk's debat skal (blive ved med at) være det sted, hvor den mest kvalificerede og inspirerende debat om folkeskolen skal foregå. Så vi vover pelsen.

Venlig hilsen Hanne Birgitte Jørgensen, chefredaktør

PS De fleste har efterhånden lært det med at vente lidt med at kommentere, hvis man føler sig meget ophidset eller vred. Tak for det!