Det blad, du netop har åbnet, er på mange måder et nyt Folkeskolen. Bladet har nyt udseende og bedre papir. Der er også en del af det faste indhold, som er anderledes. Men kernen i dit fagblad, de journalistiske artikler om lærerfaget og folkeskolen, er stadig det vigtigste. Som det har været i alle de år, bladet har eksisteret.

I dette nummer bringer vi artikler om et af de store dilemmaer for mange lærere: Hvornår og hvordan skal man reagere, hvis en elev ser ud til at blive omsorgssvigtet. Halvdelen af lærerne i vores lærerpanel har været i den situation, at de valgte ikke at underrette myndighederne på trods af en mistanke. For de frygter, at det kan gøre ondt værre. Vi ser på, hvordan reglerne er, og hvad den enkelte lærer kan gøre.

Også at tænke i muligheder - og ikke kun beskrive problemerne - er et kendetegn i det nye blad, som ser lærerne som aktive og handlekraftige. Bladet har fået flere sider, og redaktionen har derfor mulighed for at gå mere i dybden med emnerne. Der er også blevet plads til et lille muntert indslag.

Til gengæld udkommer bladet kun hver fjortende dag. Meget servicestof har holdt flyttedag fra blad til net. En kalender er nu engang mest opdateret, når den ligger digitalt i stedet for at blive trykt, forældet og glemt.

På nettet glæder vi os over nyskabelsen »Lærer til lærer«, hvor alle kan udveksle erfaringer, bede om gode råd og lægge materiale på nettet. En del af dette vil du også kunne se i det trykte blad.

Der er i det hele taget sket lige så meget med Folkeskolen på nettet som i bladet. Der er en bedre præsentation af nyhederne - også på smartphone - og der er oprettet faglige netværk med blogs, nyheder og debat. Foreløbig kun to. Men der kommer flere til i løbet af foråret.

Du kan stadig abonnere på at få lige præcis det indhold, du er interesseret i, i din mailboks.

Vi håber, at de nye medier kan være med til at opmuntre og inspirere lærere i det professionelle arbejde. Men selv ikke de bedste medier kan ændre virkeligheden.

Der er nu 3.200 ledige lærere. Det er slemt nok i sig selv. Hvis det var, fordi der ikke er brug for så mange, ville lærerne være nødt til at acceptere det. Men sådan er det jo langtfra. Der er i alt nedlagt flere end 2.200 stillinger i folkeskolen.

Det er i direkte modstrid med den megen debat omkring vigtigheden af en bedre folkeskole.

Og det går ikke blot ud over fagligheden. I dette blad fortæller vi om en undersøgelse af tre års arbejde mod mobning i 50 skoler. Alle lærerne i undersøgelsen har et dybfølt ønske om at hjælpe elever, som udsættes for mobning. Men det kræver et langt og sejt træk. Der er ingen mirakelkur. Undervejs er næsten halvdelen af skolerne faldet fra, fordi det ikke er lykkedes at finde overskuddet til at holde fast. Når der skæres ned, rammer det ikke kun fagligheden. Det går også ud over det helt nødvendige arbejde med elevernes trivsel.