Oven i en uddannelse i human ernæring fra Københavns Universitet har Cecilie Aagesen nu også en læreruddannelse i madkundskab, matematik og fysik/kemi, som hun her underviser i på Valby Skole.

Kommet for at blive: Teach First-lærere er stadig i folkeskolen

Fra 2015 har organisationen Teach First Danmark sendt unge med bachelor- og kandidatgrader ud til danske folkeskoler. De arbejder på fuld tid, mens de tager en meritlæreruddannelse. Af første årgang arbejder 24 af de 30 kandidater fortsat i folkeskolen.

Offentliggjort

Teach First Danmark

I sommerferien i 2015 startede de første 30 bachelorer ogkandidater udvalgt blandt 330 ansøgere på sommerskole påprofessionshøjskolen Metropol. Efter ferien begyndte de som lærerepå forskellige skoler i hovedstadsområdet. Sideløbende har demødtes regelmæssigt med læreruddannede mentorer og taget enmeritlæreruddannelse. For en måned siden dimitterede 27 af de 30,der startede. To er på barsel, og én er stoppet iprogrammet. 

Teach First Danmark beskriver sig selv som en non-profitorganisation, som samarbejder med folkeskoler, virksomheder,uddannelsesinstitutioner og myndigheder for at give alle børn iDanmark muligheden for en god uddannelse - uanset socialbaggrund.

I hundredevis af kandidater og bachelorer fra videregåendeuddannelser søger programmet. De forpligter sig til at undervise ide to år, programmet varer, og kan derefter vælge at bruge dereskompetencer i eller uden for skolen. En af programmetsgrundtanker  er, at dygtige undervisere har meget til fællesmed dygtige ledere.

Læs mere på teachfirst.dk 

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

For en måned siden dimitterede den første årgang lærere fra Teach First Danmark. 30 bachelorer og kandidater fra forskellige uddannelser startede i 2015, 27 har nu fået deres lærereksamen, og 24 af dem er fortsat i folkeskolen.

To af det første hold danske Teach First-lærere er på barselsorlov pt., så kun én er sprunget fra det oprindelige hold af 30 deltagere i programmet, oplyser Teach First Danmark.

Teach First i Danmark: Universitets-kandidater til skolen

Cecilie Nybye Ågesen, nydimitteret og lærer på Valby Skole i København, vil gerne anbefale andre universitetskandidater at blive Teach First-lærere:

"Hvis de er klar til udfordringen. Men de skal altså virkelig være klar", understreger hun.

Kræver ofre

For det kræver sine ofre af blive Teach First-lærer. Det er et ekstremt hårdt program i de to år, hvor man som Teach First-kandidat har fuldt skema på en folkeskole, samtidig med at man tager en meritlæreruddannelse på aftenskole og i ferierne.

"Men det er lige før, jeg tror, det havde været endnu hårdere, hvis jeg ikke havde haft de aftener, hvor jeg mødtes med andre, som gik igennem det samme. Vi er virkelig blevet tætte, fordi vi har været sammen om alt, hvad der er gået både godt og skidt", fortæller Cecilie Ågesen, 30.

Kalundborg styrker folkeskolen med universitetsuddannede

Ernæringslinje

Cecilie Ågesen er uddannet i human ernæring og fødevarevidenskab fra Københavns Universitet. I en periode arbejdede hun i Kræftens Bekæmpelse, som var den type beskæftigelse, hun havde forestillet sig at bruge uddannelsen til:

"Men det var ikke rigtig noget for mig. Jeg tænkte, at jeg som lærer kunne blive bedre til at formidle og bryde alt det, jeg har arbejdet med på universitetet, ned i mindre bidder", fortæller Cecilie Ågesen.

Hun synes stadig, det er vildt spændende at formidle det helt basale ernæringsviden til folkeskoleeleverne i Valby. Hun underviser i matematik, fysik, biologi og madkundskab, men gør det på en udskolingslinje, der hedder sundhed og ernæring, hvor det ernæringsmæssige gerne må spille en rolle i alle fag. Så selvom hun nok ikke forestiller sig at skulle være folkeskolelærer resten er livet, er hun bestemt ikke færdig med det endnu. 

"Umiddelbart er mine fremtidsplaner at blive i folkeskolen i al den tid, jeg føler, at jeg udvikler mig. Jeg tænker ikke at være der for altid, men jeg vil gerne lære folkeskolen helt at kende, og det føler jeg tager lidt længere tid end to år".

Kollektiv i Kalundborg: Sammen om at være helt ny lærer 

Cecilie Ågesen fik merit for faget madkundskab, og derudover har hun taget matematik og fysik/kemi som meritlærerfag på professionshøjskolen Metropol, som Teach First Danmark samarbejder med. Fra universitet havde hun en del kemividen, som hjalp hende i fysik/kemi på læreruddannelsen, men krævende var det:   

"Vi fik alle sammen pæne karakterer, men det tror jeg mere skyldtes, at vi havde meget med fra vores tidligere uddannelser. Der var bestemt meget, vi kunne have fordybet os mere i", understreger hun.