Ovenstående er brudstykker fra nogle af de gruopvækkende og hjerteskærende beretninger, som den europæiske lærerforening (ETUCE) blev præsenteret for, da organisationen i sidste uge besøgte den tyrkisk-kurdiske lærerforening Egitim Sen i Ankara, for at drøfte situationen for lærerne i Sydøsttyrkiet.

 Jeg var med som DLF’s repræsentant. Beretningerne kom fra lærere fra de berørte områder, og under opholdet havde vi også møder med Human Rights Association og Turkish Medical Association

For en skolelærer fra det kolde nord, hvor demokrati er en selvfølge, kan det være vanskeligt at tro på, at noget sådant kan foregå i et land, som i hvert fald på sigt er potentiel kandidat til EU-medlemskab. Men det er informationer, som stammer fra anerkendte organisationer, og jeg har desværre ingen grund til at tvivle på troværdigheden.

Flere bør kende til situationen i Tyrkiet

I ly af frygten for terror fra Islamisk Stat og PKK, såvel som flygtningestrømmen og det europæiske fokus herpå, foregår der fra de tyrkiske myndigheder angiveligt en regulær anti-demokratiseringsproces, som medfører arbitrære overgreb mod den kurdiske civilbefolkning i Sydøsttyrkiet. Der er siden sommeren 2015 udstedt adskillige omfattende udgangsforbud. Udgangsforbud, som ifølge tyrkisk lov skal vedtages af både parlament og højesteret, men som nu falder vilkårligt under dække af at skulle ”genoprette den offentlige orden”.  Risikerer man så en anholdelse, hvis man overtræder udgangsforbuddet? Nej man risikerer at blive skudt!  I Sydøsttyrkiet har mindst 42 børn mistet livet siden sommeren 2015. 

I områderne er retten til sundhed og uddannelse fraværende. Således forlyder det fra Turkish Medical Association, at adskillige sårede civile har mistet livet pga. manglende mulighed for at få hospitalsbehandling, og at kronisk syge ikke kan få lægehjælp. Derudover har det tyrkiske politi i flere tilfælde nedlagt sundhedscentre og i stedet inddraget disse som hovedkvarter for deres styrker.

Skoler og andre uddannelsesinstitutioner bliver ligeså inddraget til hovedkvarter for politistyrker, og reelt foregår der kun undervisning på ca. halvdelen af skolerne i området. Retten til uddannelse er således frataget en meget stor del af børn og unge. Lærerne er officielt sendt på ”kursus”, men i realiteten er de blot sendt hjem og frataget muligheden for at undervise.

Tyrkisk regering  presser fagforeninger

Fundamentale menneskerettigheder sættes ud af spil. Enhver kritik af den tyrkiske regering fra organisationer, fagforeninger og privatpersoner mødes med beskyldninger om at stå i ledtog med terrorister. Delegationen havde under opholdet lejlighed til at mødes med repræsentanter for ”Academics for Peace”, som i en fælleserklæring i januar underskrevet af 2212 akademikere fra hele landet, tager afstand fra den tyrkiske regerings håndtering af situationen i det kurdiske område og opfordrer til at indlede forhandlinger om en varig fred bl.a. med inddragelse af uafhængige internationale observatører. Efterfølgende er en stor del af underskriverne kriminaliseret og suspenderet eller sågar afskediget fra deres job. 

DLF og ETUCE støtter de tyrkiske lærere

Konflikten i det kurdiske område har rødder i mange års undertrykkelse af den kurdiske befolkning, som i Tyrkiet udgør op imod 20 mio. Krav om demokrati og ligebehandling fra den kurdiske del af befolkningen har i mange år været en torn i øjet på AKP og præsident Erdogan – især har spørgsmålet om undervisning på kurdisk været et stridspunkt. Det kurdiske sprog var direkte forbudt i mange år – og trods det, at det er modersmål for millioner, er der stadig reelt ingen undervisning på kurdisk i de offentlige skoler.

Formålet med at sende en ETUCE-delegation til Ankara var at yde støtte til vores kolleger i de berørte områder – og at viderebringe oplysninger om den aktuelle situation til Europa.

I øjeblikket betaler EU den tyrkiske regering milliarder for at holde strømmen af flygtninge fra Europas dør, men det virker desværre som om, at det af den tyrkiske regering opfattes som et carte blanche til at agere, som de har lyst til i det sydøstlige Tyrkiet – samtidig med at en majoritet af europæiske politikere vender både det blinde øje og det døve øre til.