Debat

Næstformandsvalget

Skal vi have en fornyelse af vores formandskab - eller skal vi forsætte med det bestående?

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vi står foran et valg af en ny næstformand - Morten Refskov, har meldt sit kandidatur. Vi har i forvejen en næstformand - Dorte Lange, der er intet galt med vores næstformand, hun har gjort det godt - det her er ikke en kritik af Dorte, overhovedet ikke. Det er derimod et tilvalg af Morten Refskov, i mine øjne et kæmpe talent, som vi ikke må sidde overhørig. 

Når Morten kommunikerer - skriver debatindlæg, holder taler eller deltager i anden form for debat/dialog, så er han tydelig, skarp og hurtig. Morten har noget på hjertet, han har visioner og ambitioner på DLF’s vegne og han er tydelig i sin kommunikation - og vigtigt, han tør udfordre os andre med nye ideer og han tør - og kan gå i dialog med alle interessenter i og omkring DLF. Jeg er overbevist om, at det vil styrke vores forening, hvis vi får det Morten repræsenterer ind i vores formandskab. Jeg er sikker på at Dorte også har ambitioner og visioner - men jeg synes at vi trænger til, at styrke formandsskabet med ny energi - status quo er ikke altid at foretrække. Jeg ser det lidt som, at vi står og kigger på det største talent i foreningen, som med Mortens egne ord repræsenterer ”nytænkning og stabilitet.” Mortens kandidatur skal heller ikke ses som en  kritik af Anders Bondo, men derimod ses som en styrkelse af vores forening og en styrkelse af vores  indflydelse.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget