En af grundene til at jeg er glad for at være genvalgt som næstformand i Danmarks Lærerforening er, at jeg har mulighed for at fortsat at være med til at hente international erfaring og forskning ind og sætte den i spil i vores diskussioner om folkeskolens udvikling og vores medlemmers arbejdsvilkår i Danmark.

”Teacher leadership” var overskriften på et oplæg af den finske professor Pasi Sahlberg på en vigtig konference allerede dagen efter kongressen og mit genvalg. Konferencen er en dansk opfølgning på den årlige ”International Summit on the Teaching Profession” (ISTP) som OECD og vores internationale lærerorganisation Education International holder i fællesskab hvert år. Herhjemme holder vi hvert år en dansk udgave af ISTP i samarbejde mellem Undervisningsministeriet og Danske Underviserorganisationers Samråd.

Pasi Sahlberg udfoldede begrebet ”Teacher leadership” og sagde, at det kan være den tendens der afløser de seneste årtiers skiftende roller som lærerprofessionen er blevet tillagt. Henover 1980-ernes eksperimenterende pædagogik og professionelle autonomi, 1990-ernes øgede standardisering og markedsgørelse (det er her vi får kommunaliseringen og New Public Management ser dagens lys) får vi i 2000-ernes globalisering, et øget fokus på nationale resultater og benchmarking (her begynder jagten på PISA-resultaterne). Pasi Sahlbergs bud på 2010-ernes og fremtidens tendens er øget grad af professionalisering og trivsel – for lærere. Og så det, der internationalt kaldes ”Teacher leadership”.

Begrebet er svært at oversætte ordentligt, men det dækker bl.a. over øget professionalisering, selv-ledelse og mere autonomi, råderum og indflydelse til lærerne – både når det gælder at tilrettelægge den konkrete undervisning, organisering af skolens arbejde og faktisk også mere indflydelse på det samfund, som skolen er en del af.

For Danmarks vedkommende må man måske bemærke, at vi lige skulle over et ”bump” med den folkeskolereform der blev vedtaget i 2014, som virker til at komme ret skævt ind i forhold til den internationale tendens der beskrives med teacher leadership. Læringsmålstyring og for lidt tid til forberedelse passer fx ikke godt med den rolle man internationalt søger at finde for lærerprofessionen.

Netop derfor var konferencen og den samtale den kan fremme så vigtig.

Vi havde inviteret forskere og politikere til konferencen. Bl.a. deltog Thomas Gyldal, formand for KLs Børne- og Undervisningsudvalg og Anders Kronborg, formand for Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg. Alle deltog aktivt i konferencen, for der var indlagt temadrøftelser i grupper, hvor vi bl.a. kunne tale om hvad der hhv. fremmer og hæmmer lærer-lederskab i det danske uddannelsessystem.Drøftelserne kredsede lidt om hvordan vi skulle forstå det engelske begreb i en dansk kontekst.

Folkeskolen har refereret, at jeg i plenum sagde, at det er ”god gammeldags lærergerning” – og det er meget godt ramt. Dog var udtalelsen underbygget lidt – bl.a. med reference til en opfordring fra Pasi Sahlberg om at finde vores egen danske – evt nordiske vej for at forstå og udfolde teacher-leadership og bygge den på det, der er kendetegnende for vores samfund. Han nævnte, at vores nordiske samfund er præget af begreber som demokrati, gensidig respekt, lighed og tillid.

Det, der kendetegner vores samfund, genfindes i den didaktisk kultur i Danmark og Norden, og den er forskellig fra den man har i fx angelsaksiske lande. Her er ideen om teacher-leadership måske ret ny, mens det faktisk ligger meget op af det vi i Danmark førhen kendte som fx ”den privat-praktiserende lærer”, og den ”ånd” og det virke blandt lærere, der senere i 1970-erne og 1980-erne var det drivende i skoleudviklingen i Danmark. Det sidste har forsker Per Fibæk Laursen beskrevet i flere udgivelser.

Vi skal ikke tilbage til den privat-praktiserende lærer som rollemodel for fremtidens lærerprofession. Vi har fx brug for en højere grad af samarbejdskultur i professionen. Men når vi tilrettelægger rammerne for lærernes virke – fx i de aftaler vi indgår mellem os som fagforeninger og vores arbejdsgivere, skal vi gøre hvad vi kan for at give plads til den høje grad af ansvar og selv-ledelse som vi som profession især i Norden har været kendetegnet af, og som man nu i resten af verden har fået blik for nødvendigheden af.

Undervisningsministeren deltog også i konferencens indledning. En slem forkølelse forhindrede at hun deltog med mere end velkomsten, men den var til gengæld fyldt med meget klare budskaber om tillid til lærerprofessionen. Det er ord, der tydeligt kan genkendes fra årets ISTP i Helsinki, hvor det gang på gang blev udtalt fra de tilstedeværende undervisningsministre og lærerforeninger, at tillid til lærerprofessionen er nødvendig, hvis den skal kunne udfolde sig godt, og hvis hver enkelt lærer skal bevare engagementet. Det engagement som er alfa og omega i god undervisning.

Vores arbejde internationalt har igen givet gode argumenter, som kan understøtte, at vi får skabt bedre rammer for lærernes arbejde, deres trivsel og arbejdsmiljø i folkeskolen. Jeg er glad for at kunne fortsætte det arbejde.

Man kan læse Folkeskolens artikel fra konferencen og se mere om ministerens udtalelser på Folkeskolen.dk under titlen: "Lærerens Dag: Tak for i dag - gå ud og lav verden om"