Vi får konstant vidnesbyrd om, at kvaliteten af elevernes undervisning er presset, fordi mange lærere står i den situation, at de ikke har mulighed for at forberede og følge op på undervisningen i tilstrækkeligt omfang. Senest har en undersøgelse fra Danmarks Lærerforening vist, at det er situationen for 80% af lærerne. Ministeren svar er, at skolelederne må sørge for, at lærerne har den nødvendige forberedelsestid. Hvordan skal de det? Hvor får de lærerresurserne fra? Må de tilpasse elevernes antal af undervisningstimer til de resurser, der er til rådighed? De spørgsmål får vi ikke svar på, og så står skolelederen - og lærerne - tilbage med aben.

Regeringen og arbejdsgiverne ville med djævelens vold og magt fjerne enhver form for aftalebaseret sikring af en balance mellem tiden til undervisningen og de mange opgaver, der følger af undervisningen. Beskeden var, at nu skulle skolelederen - i samarbejde med læreren - afgøre, hvor meget tid, der skulle afsætte til forberedelsen, efterbehandlingen og alle de andre opgaver, der skal løses, hvis læreren skal give eleverne god undervisning og leve op til de regler, politikerne lægger ned over skolen. Problemet er, at politikerne hverken lokalt eller centralt har taget ansvaret for, at skolelederen råder over de resurser - de lærerkræfter - der skal til for at kunne løse opgaven. 

De mange timer til eleverne SKAL leveres, elevplanerne SKAL skrives, kommunalbestyrelsens beslutning om læringsmålstyret undervisning SKAL effektueres osv. Derfor oplever mange lærere, at den tid, der er tilbage til forberedelse og efterbehandling af undervisningen er den tid, der tilfældigvis er tilbage, når alle de andre opgaver er løst - resttiden eller residualen, som den også er blevet benævnt. Det er helt uholdbart. Det giver alle udtryk for - herunder ministeren og KL.

For at imødegå dette blev vi ved OK15 derfor enige med KL om at anbefale, at skolelederen og læreren ved drøftelsen af opgaveoversigten skal drøfte det forventede tidsforbrug til forberedelsesopgaven og de øvrige opgaver. Der var ikke tale om, at der dermed var fastsat tid til forberedelsesopgaven, da der udtrykkeligt var tale om et forventet tidsforbrug. Men ved at drøfte det forventede tidsforbrug, kan det sikres, forberedelsestiden ikke blot bliver resttiden. Derfor var dette punkt i det såkaldte arbejdstidspapir ved OK15 da også helt centralt. 

Efter overenskomsten var i hus gik mange kredse og kommuner i gang med at drøfte udmøntningen. Til vores store forundring meldte flere kredse tilbage, at KL skulle have fortalt kommunerne, at skolelederen IKKE skulle fortælle lærerne, hvor meget tid lederen forventede, at læreren brugte på forberedelsen. På trods af, at der i arbejdstidspapiret står, at der i drøftelserne af opgaveoversigten "indgår en drøftelse af det forventede tidsforbrug til forberedelsen og de øvrige opgaver". Trods flere drøftelser med KL, nægtede de at korrigere deres udmelding, så den kom i overensstemmelse med aftalen. LC var derfor nødsaget til at rejse en sag ved Arbejdsretten med påstand om, at KL er illoyal i forhold til den indgåede aftale. Her tabte skolen og eleverne. Folkeskolen har bestemt ikke brug for, at KL agerer så utroværdigt i umiddelbar forlængelse af den første overenskomst efter 2013. Vi ved, at der i det planlægningsredskab som mange skoleledere bruger, indgår et forventet tal på forberedelsestiden. Men KL's besked er, at det tal behøver skolelederen ikke drøfte med læreren - på trods af ordlyden i vores aftale. Den form for personalepolitik underminerer den sociale kapital på skolen. Ministeren siger, at skolelederen skal sikre, at læreren har den nødvendige tid til forberedelsen, og KL siger, at skolelederen ikke behøver drøfte med læreren, hvor meget tid, der skal bruges til forberedelsen - hvordan hænger det lige sammen?

En af de nærmeste dage får vi afgørelsen fra Arbejdsretten, men dommernes afgørelse er såmænd ikke det vigtigste. Det er langt vigtigere, at KL får genopbygget sin troværdighed, og at KL påtager sig sit ansvar for, at ledere og lærere kan lykkes med deres opgave. Hvordan vil KL sikre, at lederen rent faktisk har de nødvendige resurser til rådighed for at kunne indfri alle politikernes krav til skolen? Hvordan vil KL sikre, at mange lærere ikke forsat skal opleve, at tiden til forberedelse ikke bare er den tid, der er tilbage, når alle andre opgaver er løst? Hvordan vil KL sikre, at lærere ikke fortsat forlader skolen i stort tal, fordi de oplever, at de ikke kan lykkes med deres opgave? Det er spørgsmål, som KL må give et svar på - uanset udfaldet af sagen i Arbejdsretten. 

KL nægtede at indgå en ny arbejdstidsaftale i 2015 derfor må KL på kommunernes vegne påtage sig det fulde ledelsesansvar, og derfor må KL giver lærere og ledere et kvalificeret svar på ovenstående spørgsmål.