Fagbevægelsens Hovedorganisation deltager, det samme gør Danmarks Lærerforening sammen med Frederiksberg Lærerforening og Københavns Lærerforening, som jeg deltager sammen med for tredje år i træk. Vi har fine postkort og blyanter med, som vi deler ud til tilskuerne med budskabet: I skolen er der plads til alle!

Det er uden tvivl blevet lettere at stå ved sin seksuelle orientering, men alt er langt fra, som det skal være. Vi ved, at det nogle steder stadig er svært at stå ved og være åben om sin seksuelle orientering, og hvordan ser det egentlig ud i klasselokalet eller på arbejdspladsen? Der er stadig mange elever i folkeskolen, hvis mistrivsel er relateret til køn og seksualitet, og som lærere har vi et stort ansvar for at skabe et trygt miljø uden mobning eller udskamning. Det samme ved vi om skolen som arbejdsplads, der er stadig lærere, som føler sig diskrimineret på baggrund af deres seksualitet. Og her har vi en vigtig opgave som fagforening og som kolleger. Vi skal arbejde for, at alle føler sig trygge og kan være sig selv.

Pride Paraden i dag er meget anderledes, end da jeg oplevede Pride Paraden for første gang på pladsen ved Nørrebrohallen, som i dag kaldes Den Røde Plads. Gennem årene har Pride Paraden udviklet sig til at være en kæmpe parade, hvor deltagerne er blandet på tværs af alder, køn, etnicitet, religion og seksuel såvel som politisk overbevisning. Pride Paraden er kommerciel, og når man udefra betragter deltagerne, heriblandt virksomheder, organisationer og politiske partier, er det ikke alle, som resten af året bidrager til mangfoldighed og frisind. Det minder mere om firmaer, som fejrer deres blåstempling med det nødvendige mangfoldighedsmærkat, og set i det lys kan kritikken virke forståelig og berettiget. Deltagelse i Priden må også forpligte – så lad os stille krav til de deltagende – hele året. Vi skal fortsat være opmærksomme og arbejde for, at der er plads til alle.

Min opfordring er – kom med – og lad os have en god dag sammen, hvor vi fejrer mangfoldigheden og frisindet, men lad os huske, at det ikke er i alle klasselokaler eller på alle arbejdspladser, at det er uproblematisk og uden angst at skulle stå ved sin seksuelle orientering. Så når Priden er slut i år, så lad os fortsat kæmpe for retten til at være sig selv, indtil vi mødes igen næste år.