Anders Lilltorp har stillet sig til rådighed – og jeg kender ham som et både seriøst, dygtigt og engageret hovedstyrelsesmedlem – men det er min forventning, at det i sidste ende kommer til at stå mellem de to andre kandidater.

Jeg har derfor fra start koncentreret mine refleksioner om Morten og Gordon, og jeg forventer et tæt opløb mellem to kompetente kolleger, som jeg har haft et givtigt (og fornøjeligt) samarbejde med i hovedstyrelsen i henholdsvis 3 og 5 år.

Hvad skal være de afgørende kompetencer for DLFs nye formand?

Skal det være evnen til at ”performe” fra en talerstol og ”sælge” varen retorisk? Hvis det er det, der er altafgørende for de delegerede, så vinder Morten. Det er han drøn-dygtig til. Respekt for det. Gordon er bestemt heller ikke ueffen, men klart - det er ”Mortens arena”. Og det er en vigtig kompetence. Det er der ingen, der betvivler, men er det altafgørende?

Eller er man nødt til at reflektere yderligere? Hvad med ”relationskompetencen”? Altså evnen til at opbygge tillidsforhold, samarbejde og netværk, der holder - selv når det er svært, og selv når der skal træffes upopulære beslutninger?

 Lyder det lidt kedeligt? Ja det gør det.

Er det synligt? Næh – desværre ikke.

Men man skal ikke have ret mange år som tillidsvalgt på bagen, før man godt ved, at det er det, der skaber resultater for medlemmerne. Den kompetence er for mig at se mindst ligeså væsentlig. Det tror jeg også Morten kan. Men det er ”Gordons arena”. Det har han bevist gennem adskillige år, og hans indsats har været helt afgørende for den situation, som Danmarks Lærerforening befinder sig i. Altså en situation, hvor vi nu efter 7 år igen er på aftalekurs.  DLF har med Gordon som nøgleperson fået opbakning fra en samlet fagbevægelse, og samarbejdet med KL har ændret mærkbar karakter.  Det er ikke noget, man ”bare  li’ gør”. Det kræver års (rugbrøds)arbejde, og det fordrer viden, indsigt og kendskab til, hvordan andre organisationer fungerer. Ja det kræver faktisk empati, hvis man nu skal ”svinge sig” lidt op!  Til gengæld er det også noget vores medlemmer, nu profiterer af. Den goodwill, Gordon her har oparbejdet, er uvurderlig. Og det er saftsuseme et godt og stabilt grundlag at starte på som formand!

”Krigsretorik”

”I dette for vort land så alvorlige tider”. Det er nok at stramme den at sætte ordene fra besættelsesårene ind i en refleksion over et formandsvalg, men overført til vores verden har det jo været særdeles alvorlige tider. Og det er det stadig. Vi må konstatere, at der er vidt forskellige ressourcer, når vi kigger ud i landet.  Det er en kæmpe fordel, hvis den kommende formand har kendskab til og fornemmelse for hvilke muligheder kredsene har for at agere i en decentral virkelighed. Det er ”Gordons arena”. Gennem årene har han som formand for overenskomstudvalget opbygget en viden, som ikke bare har sikret kvalificeret sparring til kredsene i deres lokale arbejdstidsforhandlinger. Den sikrer også, at vi kan vælge en formand med fingeren på pulsen og med detailkendskab til den enkelte kreds’ situation. Både de kredse, der har rimelige vilkår, og de som er trængte. Gordon kender til dem.

Ledelsesstil

Det kan man have mange meninger om. Ingen tvivl om at Anders Bondo i en vis grad har været ”selvkørende” – men bortset fra enkelte ”udfald” fx da han foreslog at genindføre den ”fysiske” kontaktbog, har han nu forvaltet det fremragende :-)

Gordon er ikke Anders – og jeg tror det er en fejltolkning af rang, hvis man tror at Gordon er ”mere” af Anders. De har fællestræk, men deres ledelsesstil er ikke ens. Fra mine 6 år med Gordon som formand for overenskomstudvalget ved jeg, at Gordon er lyttende, rolig, inddragende, fællesskabende, konsensussøgende – OG med nøjagtig den kant, som det kræves for at være formand for alle medlemmer! Har jeg glemt Mortens evner her? Nej da – de er bestemt til stede! Det er bare min vurdering, at Gordon også her er det bedste valg.

Visioner er vigtige.

Ja for pokker da! En vision handler om det, man gerne vil opnå. Og jeg ved, at begge kandidater er ”tændte af” at opnå det bedste for vores medlemmer. En ny formand skal også komme med nye ideer. Det er jeg sikker på, at begge kandidater vil komme med bud på. Som en af hovedarkitekterne bag den nye arbejdstidsaftale har Gordon allerede vist evne til at ”tænke ud af boksen” – inden for rammen! Og det sidste er for mig at se ganske væsentligt, fordi det er det, der skaber en realistisk forhandlingssituation og giver resultater for alle vores medlemmer.

Vi nærmer os den sidste ”inning”, hvor man skal gøre regnskabet op. Samle sine refleksioner. Afveje ”lodderne”. Vurdere nuancerne. Hvad er det bedste for alle Danmarks Lærerforenings medlemmer? Hvis man som delegeret stadig er i tvivl, forstår jeg det udmærket, men jeg håber, at mine betragtninger kan medføre yderligere refleksioner før onsdagens valg.