DLF skal have ny formand. Der er stor opbakning til både Morten og Gordon. Mange udstiller sin anbefaling her på Folkeskolen og på de sociale medier. Argumenterne for  de to eneste reelle kandidater er meget sammenlignelige, og dog ikke. Påstanden om at det er mere af det samme som Anders Bondo har leveret gennem 18 år, er for tyndt. Vi ser ikke to kandidater som ABC.  Vi har to kandidater, med meget forskellig stil og fremtoning. To kandidater med forskellige alliancer. To kandidater med både forskellige og sammenlignelige evner og kompetencer.  

Gordon er en del af inderkredsen i det nuværende system og den nuværende ledelse. Han har ikke ABCs karisma. Det skal man kun have været til et enkelt stormøde for at konstatere. 

Morten har mødt modstand fra netop den ledelse, som har fulgt ABC i en årrække. Det så vi ved sidste års næstformandsvalg, og det ser vi også i denne omgang. Morten har i langt højere grad end Gordon evnen til at tale begejstring og gejst ind i en forsamling. Det skal man ikke have oplevet de to kandidater mange gange for at registrere.  Men vi skal ikke vælge formand på evnen til at komme ud over scenerampen og evnen til at skabe gejst - alene. Men det er er ikke et uvæsentligt parameter. Tænk de to ind i en debat i TV2 News. Hvem kan mon bedst tale DLFs og lærernes interesser i den kontekst. Jeg er ikke i tvivl. Det kan Morten.   

De ser begge ind i løsninger, og de har deres erfaringer fra forskellige steder i DLF.

Gordon fremhæves af sine støtter som den bedst egnede, fordi han har sidder med ved bordet længe. 

Morten har skabt væsentlig forandring for lærerne i Ballerup efter 2013, og han har haft en funktion i HST som en del af den gruppe som sidder udenfor - udenfor FU. Det siger i mine øjne mere om ABCs ledelse (som Gordon er en del af), end det siger om de hovedstyrelsesmedlemmer, der begrænses i  at bidrage. Dette billede af arbejdet i HST, er i mine øjne et betydeligt demokratisk problem, som den kommende formand skal ændre på. Og denne kritik og tilgang til en løsning,  har Morten igen stået forrest med bud omkring. Han vil samle DLF og Hovedstyrelsen og bringe alles kræfter i spil.

Jeg håber ikke de kongresdelegerede beslutter sig på onsdag. Det har de forhåbentligt gjort tidligere. Dermed går jeg ud fra, at denne,  som mange andre anbefalinger i disse dage, ikke får nogen nævneværdig indflydelse på valget. Men jeg er absolut ikke sikker.  

De kongresdelegerede har haft mere end en måned til at beslutte sig og blive afkrævet et klart svar på hvordan de vil bruge deres mandat fra de medlemmer de repræsenterer på kongressen.  Men alligevel vil jeg gøre mit til at du - Kongresdelegerede - eventuelt svinger til,  eller hælder til,  Morten.   

Vi trænger til forandring efter ABC. Det mener mange medlemmer. Ikke fordi Anders ikke har kæmper mod kræfter, som næsten var ubærlige. Og Anders har vist en udholdenhed og rubusthed, hvor de fleste ville være slået af hesten. Nej, vi skal have forandring fordi vores forening udefra anses som rusten, bl.a. foranlediget af dygtig politisk kommunikation fra KLs side. Et syn som i mange sammenhænge er urimeligt, men ikke desto mindre er det synet på DLF. Det skal den nye formand ændre radikalt på.  Vi skal have en ny formand, som kan samle medlemmernes forskellige tilgange til OK13, såvel som OK20, og skabe både tro på fremtiden og nå de resultater som begge kandidater styrer målrettede mod. Det er både Mortens og Gordons overbevisning, at det politiske landskab i KL er i et paradigmeskifte, som gør det realistisk at tro på de intentioner, som ligger i OK20. Og de har begge to forhandlingskompetencer til at skabe den forandring hele folkeskolen har ventet på, og er modnet til.  Du skal som kongresdelegeret tage personligt stilling som representant, men din afgørelse og dit mandat har du fra medlemmerne. Og medlemmerne vil have kvalificeret forandring - og en samlet forening.  Denne opgave skal du placere. Jeg anbefaler at du stemmer på Morten Refskov.