Det blev desværre ikke mig. Gordon Ørskov Madsen er derimod valgt som ny formand for Danmarks Lærerforening og kan således indtræde i et formandskab med Dorte Lange. Herfra skal lyde et stort tillykke til Gordon.

Valget var meget tæt, men det var ikke nok. Jeg vil i denne stund vælge at glæde mig over, at 140 af 298 delegerede gik min vej. Det var ikke mange stemmer, der skulle være flyttet, før valget var faldet anderledes ud.

Naturligvis er jeg skuffet og ærgerlig over udfaldet, for jeg mente - og mener fortsat - at Danmarks Lærerforening har behov for at udvikle og forny sig, og det kommer jeg så ikke til at stå i spidsen for. Men jeg vil fortsat påvirke foreningen med hele mit væsen, derfra hvor jeg står. Jeg vil desuden arbejde konstruktivt og dedikeret videre og indbyde til samarbejde og samling, når jeg ellers har sundet mig og bearbejdet den desillusion, der sidder i mig lige nu.

Hvis lyset for en stund er slukket i mine øjne, har jeg tydeligt registreret, at jeg ikke er alene om den følelse. Jeg gjorde, hvad jeg kunne - og I gjorde det samme - men det var heller ikke nok denne gang. Til jer, der stemte for mig, vil jeg udtale den hjerteligste tak for opbakningen, tilliden og modet. Jeg er dybt taknemmelig og beæret over jeres stemme.   

Vi står nu med en forening, der er intern uenig. Det vil umiddelbart være en betragtelig udfordring at komme godt videre i fællesskab, men vi er ikke en splittet forening, for vi har grundlæggende de samme ønsker for medlemmernes og folkeskolens fremtid. Det er disse fælles mål og ambitioner, som vi skal komme videre på sammen, og det skal vi nok formå, når røgen har lagt sig.   

Jeg har nu været i tre kampvalge på et år: Næstformandsvalg, Hovedstyrelsesvalg og formandsvalg. Selvom det er både slidsomt og barskt at være i valgkamp - ikke mindst, når man taber - har det også bekræftet mig i følgende: Hvorfor falder man? Det gør man, fordi man skal lære at rejse sig igen. Det skal jeg nok gøre, og jeg vil med andres hjælp vende styrket tilbage.

Til slut en enorm tak for støtten, omsorgen, hjælpen, tilliden og arbejdsindsatsen til alle, som har bakket mig op undervejs - og som allerede har sendt mig opmuntrende hilsener. Det har betydet alt! Og en særlig tak til jer, der har stået mig allernærmest - I ved selv, hvem I er.

De bedste hilsener

Morten Refskov