I en tid med kampagne om at forbedre folkeskolen er det værd at overveje grundigt, hvordan Lærerforeningen kommunikerer sine budskaber ud. Hvor henvender man sig? Er det mon her i eget medlemsblad, eller er vi også synlige i de brede medier? Jeg mener ikke, vi får budskabet bredt godt nok ud, og vil derfor her opfordre alle lærere til at sende budskaberne derhen, hvor de er svagest hørt. Kan man overveje, hvor myterne lever bedst om, at folkeskolen ikke har noget at byde på?

Vi repræsenterer skolen, som var engang, noget utroligt forskelligt for hver eneste danskers egne erfaringer, fra da han/hun gik i skole, men der er jo sket meget siden. Og så alligevel. Basis, gode basiskundskaber er på mange måder den samme udvikling, som det altid har været. Måden, man har undervist på, har afspejlet samfundet på den tid, det foregik. Ingen skole uden forbindelse til børns almindelige liv, oplevelser og interesser fanger stærkt nok. Derfor må den mindre historie ud om den lærer, der fik en selv eller en hel klasse til at synge, regne eller læse. Budskabet må ud! Om den store mening med en god fælles skole for alle, den, der tilsyneladende er glemt. Lærere må aldrig blive marionetter, det personlige engagement og forberedelsen til undervisningen er altid det bærende.