Debat
Styrk fællesskabet i fagbevægelsen
Fagbevægelsen har spillet en helt grundlæggende rolle i opbygningen af det danske demokrati og velfærdssamfund – og vi skal også have bud på, hvordan fremtidens Danmark indrettes.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
På den enkelte arbejdsplads giver tillidsrepræsentanten de ansatte en stemme, i kommunerne er kredsen medlemmernes talerør, og centralt forsøger vi at kvalificere de beslutninger, der træffes i Folketinget, ministerierne, KL og så videre. Det repræsentative demokrati kvalificerer beslutninger og giver dem legitimitet og styrke. Men fagbevægelsens bidrag til at udvikle samfundet rækker endnu længere. Visioner om et solidarisk velfærdssamfund, uddannelse til alle og ordentlige boliger var i høj grad fagbevægelsens visioner på tværs af forskelle mellem faggrupperne. Gennem en vedholdende indsats, der strakte sig over flere generationer, skabte fagbevægelsens visioner fundamentet for det samfund, vi har i dag.
Der er i høj grad brug for, at fagbevægelsen i 2017 også formulerer vores visioner for fremtiden. Vi står med enorme udfordringer, men også med enorme muligheder, og her skal vi pege på løsninger, der sikrer demokratiet og respekten for den enkelte. En afgørende del af fagbevægelsens DNA er sammenhold og solidaritet. Det er derfor, vi på vores område har skabt Centralorganisationernes Fællesudvalg og Forhandlingsfællesskabet. Og det er derfor, vi arbejder sammen med de andre organisationer i FTF eller deltager i kampagner som »Danmark for Velfærd«.
I sidste måned besluttede alle organisationer på det offentlige område, uanset hvilken hovedorganisation de er tilknyttet, at bakke op om os i Lærernes Centralorganisation ved de overenskomstforhandlinger, vi står foran. Der er et fælles krav om frie og fair forhandlinger, som kan skabe grundlaget for en forhandlet løsning om arbejdstid. På samme måde skal der heller ikke herske tvivl om, at vi er klar med opbakning, når andre udsættes for urimelig behandling. Det gælder for eksempel på statens område, hvor man oplever manglende respekt for partssamarbejdet, når det gælder emner som udflytning af statslige arbejdspladser og fjernelse af kutymefridage.
Opdelingen i LO og FTF er historisk betinget og giver ikke nødvendigvis mening i dag. På mange områder er der et fortrinligt samarbejde uden nogen skelen til, hvilken hovedorganisation man kommer fra. Danmarks Lærerforening er fortaler for en ny hovedorganisation, fordi der også fremover er behov for, at fagbevægelsen i fællesskab formår at handle som en stærk og relevant aktør, der både sikrer medlemmernes interesser og tager medansvar for samfundsudviklingen.
