Vi er med god grund kritiske over for OECD's sammenligninger landene imellem. Lærernes undervisningsmængde opgøres for eksempel for nogle landes vedkommende inklusive elevernes frikvarterer. Den indregning sker ikke i Danmark, men de forkerte tal bruges alligevel til at påstå, at danske lærere ikke underviser særligt meget.

Når det er sagt, så skal vi også se på, hvad vi kan lære af Pisa. Jeg hørte for nylig lederen af OECD's Pisa-afdeling Andreas Schleicher tale om, hvilke resultater der i fremtiden kræves af lærerarbejdet. »Fremtidens kvalifikationer er dem, der er svære at teste«, sagde han og forklarede, at vi får brug for kvalifikationer som kreativitet, dømmekraft og evner til at samarbejde.

Schleicher argumenterede for, at lærerne skal styrkes uddannelsesmæssigt og have et professionelt råderum. »Lærerprofessionen skal selv definere sin viden og sit arbejde«, sagde han og brugte som eksempel, at han arbejdede som fysiker, før han kom til OECD, og aldrig kunne forestille sig en minister for fysik, der fortalte, hvordan han skulle tage hensyn til for eksempel tyngdekraften i sit arbejde.

I vores aktuelle hjemlige debat om, hvorvidt det er nødvendigt, at lærere har tid til at forberede undervisningen, burde KL og finansministeren også lære af Pisa: »Lærerne behøver rum til at designe, lede og planlægge undervisning i samarbejde med andre«, sagde Schleicher og brugte Finland som eksempel: »Her er lærernes tid knyttet til elevernes behov, men det betyder ikke altid tid i klasseværelset«, sagde han.

At mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater kræver god undervisning. Det er ifølge OECD, at lærerne sætter elevernes læring i centrum, har blik for individuelle forskelle, forstår læring som en social proces, der sker i samarbejde med andre, og at de giver eleverne feedback og selv modtager feedback fra kollegaer og ledelse.

Schleichers klare anbefaling til landenes regeringer var, at læreruddannelsen skal være lang og forskningsbaseret. Kombinationen af, at læreruddannelsen i Finland er femårig, og at der ikke er et curriculum, som styrer lærernes arbejde, betyder ifølge Schleicher, at der er meget lille forskel på niveauerne elever og skoler imellem. Det kommer af, at lærerne løbende opdaterer sig selv og hinanden på et vist videnskabeligt niveau med den seneste og bedste viden om undervisning. Det kan de, fordi de har en høj uddannelse, og fordi de har tid til at udføre arbejdet kvalificeret.