Så blev jeg medlem igen, altså af DLF, min fagforening. Det har været en adskillelse på cirka 18 måneder og en adskillelse, der ikke har været nem som idealist. Når det endte med en udmeldelse i første omgang, var det, fordi jeg ikke følte, at Danmarks Lærerforening varetog mine interesser, da man ikke ville kæmpe for en overenskomst for lærerne, men i stedet stillede sig tilfreds som forening med en symbolsk lønstigning og hensigtserklæringer uden juridisk binding. Man anbefalede faktisk medlemmerne at stemme ja.

Jeg havde personligt gerne set, at man havde taget kampen, og jeg blev overordentligt skuffet over min forening.

Nu er jeg igen med under fanerne, for artikler og pressemeddelelser peger i retning af, at Danmarks Lærerforening denne gang er kampklar og virkelig vil kæmpe for en overenskomst, og det vil jeg gerne være en del af.