Sådan begynder en af verdens mest berømte og bevægende taler. Talen skabte håb og tro på fremtiden. Forestil dig statsministeren stille sig op og fortælle om sin drøm om fremtidens Danmark - på Facebook for eksempel. I hvert fald kunne det være befriende, hvis vi fra landets højeste embede hørte noget om fremtidens største udfordringer, eksempelvis klima, energi og miljø, en omsiggribende ekstrem nationalisme i Europa, et mere skævt og ulige Danmark. Alt det skal nutidens og fremtidens generationer finde løsninger på. Det burde vi i Danmark være dybt optaget af, og derfor er det fortvivlende, hvor lidt det fylder.

Det nærmeste, vi kommer Lars Løkkes »drøm« om fremtiden, må være regeringens nye 2025-plan. Her er ambitionen at gøre Danmark 65 milliarder kroner rigere ved hjælp af en blanding af mere arbejde, flere penge på lommen - og at skære ned i den offentlige sektor. Undervisning og uddannelse bliver forringet, Statens Uddannelsesstøtte skal beskæres, folk skal arbejde længere - alt sammen for at skabe plads til at gennemføre nye skattelettel-ser. Det er så regeringens bud på løsningen af de kæmpe udfordringer, Danmark står over for!

Uanset om man er folkeskolelærer, lærer på en social- og sundhedsskole, vejleder på Ungdommens Uddannelsesvejledning eller noget helt fjerde - ja, så oplever flere og flere offentligt ansatte et opskruet tempo, større grad af styring oppefra, stadig større vanskeligheder med at skabe kvalitet i løsningen af de opgaver, vi står med. Det har enorm betydning for vores virkelighed, medlemmernes arbejdsliv, den offentlige sektor og hele Danmark. Det bliver et af hovedpunkterne på kongressen i den kommende uge. Vi bliver som fagforening nødt til at arbejde på andre måder, end vi har gjort hidtil. Det formelle system og muligheden for at finde løsninger via aftaler mellem de centrale parter, kommune og kreds eller leder og tillidsrepræsentant, er blevet svækket. Det politiske system er blevet sværere at få i tale. Foreningen kan ikke løse problemerne for medlemmerne. Medlemmerne er foreningen, og vi skal finde løsningerne sammen og finde fælles styrke på hver enkelt arbejdsplads. De formelle veje til indflydelse er blevet smallere, men så må vi udvide de uformelle veje. Vi er i gang med at finde nye måder at være fagforening på, hvor vi udnytter det faktum, at vi er mange i Danmarks Lærerforening - og vi er mange flere, hvis vi kæmper kampen for bedre kvalitet og bedre vilkår sammen med de øvrige faggrupper.

Vi er stærkere, end vi tror - og det skal vi vise i den kommende tid!