Debat

»I have a dream«

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvordan bringer vi fagenes faglighed og det fagforeningspolitiske tættere sammen? Indholdsmæssigt og kommunikationsmæssigt har det altid været en udfordring. På kurser og konferencer, i faglige foreninger og gennem undervisningen og forberedelsen sætter vi fagligheden i fagene meget højt.

Mange fagfaglige diskussioner og gode råd til hinanden som undervisere har haft deres egne liv på SkoleKom-konferencen. For mig har det altid været et ønske at få samlet denne del på en DLF-platform. Med det kommunikative sats, Folkeskolen nu har sat i søen med de faglige netværk, er vi kommet et stort skridt i den rigtige retning.

Læs og bliv glad

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Jeg håber, at I som undervisere, de faglige foreninger, fagenes konsulenter og andre eksperter vil bruge netværkene, understøtte dem og fagene.

Dyrk det faglige fællesskab, kom tættere på dit fag, og del din viden med andre. Styrk dine fag gennem opbygning af loyalitet, tillid og troværdighed til hinanden og gennem brugen af hinandens input.

»I have another dream«.

KL føler sig kaldet, ja, hvem ved, måske truet til at skrive til kommunerne for at fastholde sidste forårs totalt ødelæggende linje. Lad nu være med at indgå aftaler med de lokale lærerkredse, I skal ikke fralægge jer den ledelsesret, vi i forening med Folketingsflertallet trak ned over lærerne med flere sidste år.

Kære KL - stop den rigide tankegang. Flere og flere kommuner har i et tillidsfuldt samarbejde med de lokale lærerkredse talt sig frem til en aftale eller et administrationsgrundlag, som godt nok ikke har samme indholdsniveau som tidligere aftaler, men alligevel går ind og giver medlemmerne en vis form for tryghed i forbindelse med planlægning og afvikling af næste skoleår.

Vi er langt fra vores strategiske mål om, at alle skal omfattes af en lokalaftale, men det går den rigtige vej. Lad dog kommuner og lærerkredse selv afgøre nødvendigheden af en aftale.

De mange lyttemøder, jeg hidtil har deltaget i, kalder ikke entydigt på aftaleindgåelse. Der er et stort behov for at skabe tillid, tryghed, retfærdighed og samarbejde omkring rammerne. Klare meldinger fra ledelsen er en mangelvare. Husk nu, det var ikke kun ledelsesret, men også ledelsespligt, der blev sagt.

Mange ser beskyttelsen mod det grænseløse arbejde i en mere eller mindre fast tilstedeværelse, så en aftale uden nødvendig beskyttelse er heller ikke et mål for os.