Aktiv lønkamp
Vi skal sikre medlemmerne en lønudvikling, der som minimum skal følge det øvrige arbejdsmarked. De sidste femten år har vi haft en reallønsfremgang på hele 23 procent. En stor del af den fremgang kom ved overenskomstfornyelserne i 2005 og 2008. Men alene i 2010 mistede vi en pæn del af den hårdt tilkæmpede fremgang, da forbrugerpriserne var 3 procent højere en vores lønfremgang. Det viser, hvor vigtigt det er at holde stift fokus på vores lønudvikling, så reallønnen ikke udhules.
I den lange historie er det uddannelse, som har sikret lærerne lønfremgang. Beslutningen om en treårig læreruddannelse og senere en fireårig betød begge gange et kvalitetsløft, større anseelse og en pæn lønstigning. Derfor skal vi arbejde for en femårig læreruddannelse og samtidig styrke vores efter- og videreuddannelse.

Det slider når fagligheden skrider
I Danmarks Lærerforening skal vi fastholde arbejdsmiljøområdet som fagpolitisk satsning. Alt for mange lærere lider under stress og et forværret psykisk arbejdsmiljø på skolerne. Samtidig ser vi, at mange lærere langtidssygemeldes og flere førtidspensioneres i en stadig yngre alder. Jeg tror, at en vigtig årsag er at finde i overordnet styring og vedvarende besparelser. Det betyder, at lærernes råderum med mulighed for en veltilrettelagt undervisning ud fra eleverne i klassen og solide fagdidaktiske overvejelser, er forringet. Den udvikling skal vendes. I Danmarks Lærerforening må vi prioritere en vifte af forskellige arbejdsmiljøindsatser med tilbud til den enkelte lærer, gruppesamtaler, konflikthåndtering og forebyggende uddannelse af eksempelvis team.

Kollektive aftaler
Arbejdsgiverne ønsker mere individualisering ind på skolerne. Staten og mange kommuner ønsker fortsat, at arbejdstiden - uden bindinger - skal tilrettelægges af skolelederen i ”dialog” med den enkelte lærer. Arbejdsgivernes indpakning med ”mere fleksibilitet” og ledelsesmæssig ”prioritering” får det til at fremstå rigtigt positivt, når den enkelte lærer kan få sine helt egne løn- og arbejdsvilkår og bare skal levere sin egen individuelle samvittighed til opgaverne er løst tilfredsstillende! Men den går ikke. Det er jo derfor, at der er opfundet faglige organisationer med aftaleret. Netop fordi vi sammen i kollektivet har betydelig større styrke end den enkelte.

Sammenspil i Danmarks Lærerforening
Vores store styrke er, at Lærerforeningen står saglig og tydelig i forhold til staten og Kommunernes Landsforening kædet sammen med, at vores lokale kredse og TR står stærkt og troværdigt i den enkelte kommune. De to led i foreningen er en forudsætning for hinanden. Derfor nytter det ikke, at den ene part tror, at den alene kan skabe gode resultater for medlemmerne. Et godt samspil mellem hovedforening og de lokale kredse kræver hurtige og tydelige informationer og vilje til politisk afklaring begge veje i organisationen.

Giv undervisningen tilbage til lærerne.
I virkeligheden er det en meget gammel kamp mellem stat og kommuner på den ene side og lærerne på skolerne på den anden side, om kontrol og styring af skolen indhold og undervisningsmetode.
Allerede i 1806 skrev Johann Friedrich Herbart følgende: ”Jeg må tilstå, at jeg ingen oprigtig glæde kan føle ved, at stater påtager sig opdragelsesanliggender på en måde, som om de mente sig i stand til, gennem deres styren og overvågen, at opnå det, som kun kan nås ved den enkelte lærers talent, trofasthed, flid, klogskab og dygtighed, kun kan tilvejebringes gennem hans frie bevægelighed og udbredes gennem hans eksempel.”

Lærerarbejdets legitimitet
Dansk Clearinghouse har på baggrund af 70 forskningsrapporter sagt det, vi egentlig godt vidste om sammenhængen mellem lærerkompetencer og elevernes læring. Det drejer sig om sammenhængen mellem vores faglige didaktiske viden, vores ledelse af undervisningen og vores sociale relation til den enkelte elev. Den opgave er vi de eneste, der er uddannet til at løse. Det er det, som kendetegner lærerarbejdet i modsætning til andre faggrupper. Det er her, vi er eksperter. Det er her vi henter vores legitimitet, vores fag og vores betydning. Det er det, der giver kvalitet i undervisningen. Derfor ønsker vi læreruddannede kolleger frem for undervisningsassistenter og skolepædagoger i skolens undervisning.

Glæden ved undervisning
De fleste lærere er glade for deres undervisningsarbejde. Det viser en række undersøgelser. Det giver stor glæde at have ansvar for undervisningen og at være sammen med elever og fagligt udfordre deres verden. Derimod dræber det glæden, hvis man udsætter os lærere for vedvarende kontrol og mistillid og samtidig nedprioriterer vores muligheder for efteruddannelse.
Derfor skal vi have det didaktiske råderum tilbage, og vi skal have nogle løn- og arbejdsvilkår, som understøtter muligheden for at yde god undervisning.

--------

Niels Munkholm Rasmussen, en kort biografi:
Født i 1951. Svendebrev som elektriker i 1971. Læreruddannelse fra Odense Seminarium i 1982.
Ansat ved Rosengårdskolen siden 1982. Valgt til styrelsen i Odense Lærerforening og kongresdelegeret siden 1988. Kredsformand fra 1996 til 2002. Tilbage på Rosengårdskolen i 2002.
Valgt til hovedstyrelsen i 2004.