Efter at have beskåret UU-vejledning med 140 mio. i begyndelsen af 2014, kan det nærmest fremstå tragikomisk, når Statsministeren i sin åbningstale primo oktober 2015 om ungdomsuddannelserne bl.a. udtaler:

”I dag er der alt for mange unge, som falder fra eller vælger forkert. Nogle bliver slået tilbage til start. Andre fortsætter med en uddannelse, som de måske hverken kan eller vil bruge.”

Politikernes troværdighed sættes hermed igen på prøve, grundet den åbenlyse mangel på sammenhæng mellem krav og resurser.

I udgangspunktet skulle kerneopgaven for UU-vejlederne være at give fokuseret vejledning til de 20 %, der ikke umiddelbart er uddannelsesparate i 8. klasse, samt en mere generel vejledning til de sidste 80 % og deres forældre.

Hvorvidt det blot er 20 % af en ungdomsårgang, der ikke er uddannelsesparate, kan diskuteres. Det bliver imidlertid noget problematisk at afsætte midler og resurser med udgangspunkt i netop 20 %, da der aktuelt er store regionale forskelle, og antallet af elever, der har vejledningsbehovet er således svingende afhængig af om man er bosiddende i Nakskov, Odense, Svanneke eller…..

Konsekvenserne bliver, at der er steder, hvor det nærmest bliver en umulig opgave at løse på de eksisterende præmisser, og hvor der ikke er nogen kvalitetssikring af den UU-vejledning, de unge har krav på.

Man skal ikke have meget fantasi til at forestille, hvad det er for et pres UU-vejlederne sættes under, når der ikke er afsat tilstrækkelig med midler til at opgaven kan løses.

De 80 % af eleverne, der må ”nøjes” med en generel vejledning, skal så efterfølgende med hjælp fra forældre og lærere selv stå for uddannelsesplanen. En opgave, som forældrene ikke føler sig klædt på til, og som lærerne har fået ind i 8. klasses skema som endnu en opgave, der ikke er tidsfæstet.

Som UU-vejleder må man så yderligere lide den tort, at det under OK15 ikke lykkedes at få forhandlet en fælles funktionsoverenskomst hjem. Derfor er UU-vejlederne fortsat organiseret i forskellige fagforeninger. Dermed kan kommunerne spekulere i, hvor de kan få den billigste UU-vejleder inden de skæver til kvaliteten.

Det lykkedes heller ikke i OK15 at få et lønforløb eller blot få forhandlet en fast aftale om tillæg for UU-vejlederne. Netop derfor er der store regionale forskelle i tillæggene, da de ikke er faste eller centralt forhandlet. Nogle kommuners løn for dette område, følger således de almindelige læreres lønforløb, hvilket kan betyde, at man flere steder går ned i løn, hvis man går fra en lærerstilling og i stedet bliver UU-vejleder – da tillæggende ikke automatisk følger med ved et sådant jobskifte. Dette endda til trods for, at man udover læreruddannelsen har taget ekstra uddannelse i form af DUEK (Diplomuddannelse i Uddannelse-, Erhvervs- og Karrierevejledning).

Der er simpelthen brug for ordnede forhold – også på UU-vejledernes område!