Jeg er rigtig glad for revideringen af Danmarks Lærerforenings principprogram, som vi vedtog på kongressen i år. I processen har vi fået debatteret bredt, og et af de temaer vi har debatteret, som har ligget brak i nogle år, har været ligestilling. Jeg tror, at netop ligestilling er en af de samfundsmæssige udfordringer, hvor vi kan tage et medansvar i Danmarks Lærerforening, og hvor vi som lærere kan yde et væsentligt bidrag.

I principprogrammet står bla., at det enkelte barn skal have mulighed for at skabe sin egen identitet, og at skolens hverdag skal være præget af ligeværd.

I den europæiske fagbevægelse er arbejdet med ligestilling mellem kønnene en stor sag. Jeg har selv haft fornøjelsen af at deltage i konferencer om køn og ligestilling sammen med kolleger fra ETUCE, som er organisationen, der samler de Europæiske lærerforeninger. Kollegerne i Europa blander sig aktivt i de nationale udfordringer vedr. ligestilling - fra at producere undervisningsmaterialer, påvirke curriculum, deltage i samfundsdebatten, involvere sig i tiltag til bekæmpelse af mod vold mod kvinder og til at påvirke ligestillingslovgivning. Danmarks Lærerforening bør være en langt mere aktiv aktør i ligestillingsdebatten herhjemme. Det er nødvendigt. Vi har et helt ekstremt kønsopdelt arbejdsmarked og ligger ikke specielt prangende i forhold til ligestilling i ledelse og forskning mv. Noget tyder på, at vi markant fastholder kønsstereotyperne og dermed begrænser den enkelte i at se muligheder og vælge frit.

Jeg tror, at ligestillingsdebatten i Danmark trænger til en renæssance og som lærere kan vi gøre en forskel.

Vi ved fra forskningen, at der er større indbyrdes forskelle indenfor drengegruppen og indenfor pigegruppen, end der er forskelle mellem drenge og piger som køn. Men alligevel fortsætter vi i høj grad med at videreføre kønsstereotyper.

Ligestilling handler om at sætte drenge og piger fri fra historiens og kulturens begrænsende kønsstereotyper.

Lige nu arbejder vi på at få udarbejdet nogle gode råd til, hvordan man i skolen understøtter ligestillingen, ved at tage udgangspunkt i den enkelte elev. Være opmærksomme på ikke at fastholde kønsstereotyper, planlægge undervisningen og udvælge materialer, der ikke er kønnede. Undgå at generalisere ved f.eks. at tale om vilde drenge eller stille piger. Være opmærksomme på hvilke rollemodeller der vises og være varsomme med kønsopdelt undervisning.  Generaliseringer holder liv i unuancerede forestillinger og kan begrænse den enkelte elev.

En erfaren kønspolitisk debattør blev en morgen i radioen spurgt om, hvordan hun troede man ville debattere ligestilling om 100 år. Hun svarede, at de nok til den tid ville undre sig over, hvor meget vægt vi havde lagt på køn og ikke på mennesker.

Måske kan vi få gavn af, at vores nye undervisningsminister også er minister for ligestilling. Det skal vi udfordre. Vi arbejder videre, vi skal inddrage forskning og vi skal have udarbejdet materiale, som vi kan få gavn af i skolen. Jeg håber, at mange vil støtte op om dette arbejde – det er stadig vigtigt.