»Vi har haft nogle rigtig gode drøftelser, og vi er enige om, at en fusion mellem Københavns Lærerforening (KLF) og Danmarks Lærerforening vil styrke de københavnske læreres indflydelse i DLF. Og den vil styrke DLF. Det giver altså en fordel for alle lærere i folkeskolen i Danmark«, sagde Anders Bondo Christensen, da hovedstyrelsen i sidste uge diskuterede en fusion mellem KLF og DLF.

Københavnernes formand, Jan Trojaborg, var enig i, at det har været en frugtbar proces.

»Men det har selvfølgelig også været en kompliceret proces«, sagde han.

For det handler om vedtægter, om økonomi, om vilkår for tillidsrepræsentanter og deres suppleanter. Om pensionistarbejdet og om meget meget mere. Hovedkonklusionen er, at der frem til 1. januar 2017 skal ske en gradvis sammenlægning mellem KLF og DLF.

Samtidig er der drøftelser i gang, så de københavnske skoleledere og afdelingsledere kan samles i Skolelederne, som sidste år fusionerede landets to lederorganisationer.

Den konkrete anledning til sammenlægningsplanerne er, at kommunalreformen betyder, at der i fremtiden ikke eksisterer en speciel københavner-overenskomst. Det gør det efter DLF's vurdering nødvendigt, at KLF kommer til at indgå på lige fod med alle andre i Danmarks Lærerforening.

Teknik og følelser

Indholdet i den slags forhandlinger bliver nemt meget teknisk, og det er ikke lige det, medlemmerne i København er mest optaget af, mente Jan Trojaborg. »Vi er jo medlemmer af DLF, vi får Folkeskolen, og Anders Bondo er også vores formand«, refererede han et medlem.

Der er også store følelser på spil, og man er naturligvis på vagt for ikke at miste den selvstændighed, man oplever i KLF i dag. Derfor er det heller ikke nogen nem opgave for KLF's bestyrelse at formidle fordelene ved en sammenlægning til medlemmerne, der tager stilling ved en urafstemning i juni.

Skoleledernes formand, Anders Balle, fortalte, at drøftelserne med de københavnske ledere også går godt.

»Der er skabt en god forhandlingsramme«, sagde han.

Niels Munkholm Rasmussen påpegede, at erfaringerne fra for eksempel Odense, hvor han kommer fra, viser, at kredsene i DLF har stor frihed til at varetage medlemmernes interesser.

»Nej-sigerne må nødvendigvis svare på, hvad perspektivet er«, sagde Henrik Poulsen.

»Der hviler et kæmpeansvar på KLF's ledelse«, sagde Gordon Ørskov. »Det er at stikke folk blår i øjnene, hvis I prøver at sende et signal om, at I kan køre videre alene. Så har vi et fælles kæmpeproblem«.

Astrid Schjødt Pedersen støtter den model, der er enighed om, men hun kunne som Per Sand Pedersen ikke garantere, at der over hele landet vil være forståelse for, at fusionen skal foregå så langsomt.

Medlemmer fra Frederiksberg til København

»Jeg kan sådan set godt forstå, hvis der er medlemmer i København, der har lyst til at stemme nej«, sagde Dorte Lange. Men realiteten er, at der ikke er et alternativ, mente hun.

»Derfor er det vigtigt, at alle er samlet i DLF«, sagde hun og nævnte så, at fusionen også betyder, at Frederiksberg Lærerforening mister medlemmer til København. I dag er lærere, der arbejder på de private gymnasiers grundskoler, med i Frederiksberg Lærerforening - selv om skolerne ligger i Københavns Kommune. Hvis KLF fusionerer med DLF, skal disse medlemmer »hjem til København«.

»Det betyder, at Frederiksberg-kredsen mister en halv million kroner i kontingentindtægter om året, som så i stedet går til København«, sagde Dorte Lange.

Sammenslutningen skal lykkes

Det er nemt at tegne skræmmebilleder, advarede både Anders Bondo, Jan Trojaborg og Ole Hein Christensen.

»Men det er en forkert tilgang, og det vil trække negative spor i årevis, hvis fusionen mislykkes. Derfor er det vigtigt, at medlemsdialogen får den tid, der skal til. Sammenslutningen skal lykkes, og den vil ende med at blive en fordel for alle«, sluttede Anders Bondo.