Debat
FOKUS PÅ SAGEN – IKKE SÅ MEGET VARM LUFT
STEM FLEMMING ERNST IND!
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Flemming er en fagpolitiker der sætter sig grundigt ind i tingene og bidrager med sin viden til gavn for fællesskabet. Han er ikke bange for at gå imod strømmen – heller ikke i hovedstyrelsen, når han finder det nødvendigt. Flemming har i mange år arbejdet nidkært med vores lønforhold og herunder opsamlingen af lønkroner fra den lokale løndannelse. Ikke at han er fortaler for lokalløn, men han er i høj grad fortaler for en ordentlig løn – og når lokal løn er et vilkår, skal den opsamles. Flemming brænder for at sikre ordentlige arbejdsforhold via en central aftale i OK18, men har i mellemtiden fødderne solidt plantet i kampen for de bedst mulige løsninger her og nu lokalt. I Kreds 16 har vi i gennem årene haft et godt samarbejde med Flemming, som har givet os mulighed for at følge hovedstyrelsens arbejde på tæt hold. Det håber vi, får lov til at fortsætte – STEM FLEMMING IND I HOVEDSTYRELSEN IGEN, Tak!