Debat
En stemme til specialpædagogikken
Stem på den brede linie i foreningen, stem på en af de kandidater, som også arbejder for de mindre grupper i foreningen, stem på Jens Skovmand
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Vores forening dækker en bred medlemsgruppe, fra undervisere i folkeskoler og på specialskoler til voksenspecialundervisere, skolekonsulenter, PPR-ansatte og sygehuslærere.Det er en demokratisk nødvendighed, at alle grupper i repræsenteres i hovedstyrelsen. Det gælder både vedrørende foreningens politik omkring løn-og ansættelsvilkår og foreningens pædagogiske linie.Jeg vil anbefale, at I stemmer på en af de kandidater som, som arbejder for ovenstående og understøtter den brede linie i foreningen.
Jeg kan på det varmeste tale for at stemme på Jens Skovmand, som i en årrække har arbejdet for de mindre grupper i foreningen og med god indsigt og samarbejdsevne fungerer som formand for bestyrelsen af I/S Specialpædagogik, der udgiver Tidsskriftet Specialpædagogik. Jens er på denne måde med til at understøtte specialpædagogikkens budskab og indhold, også når det gælder ressourcer. Der ud over har Jens via sin delagtighed i Nordisk Forbund For Specialpædagogik et stort netværk i de nordiske lande, som yderligere medvirker til at bringe en bred viden ind i vores forening.Trine Bollhorn, kredsstyrelsesmedlem i kreds 52 er Jens' 1. suppleant. Trine er en indsigtsfuld og erfaren kollega, som ved hvad det vil sige at arbejde med specialundervisning og specialpædagogik i en udfordret folkeskole.