De mindre medlemsgrupper har gennem de seneste år ligget i slipstrømmen på folkeskolen. Står det til mig, skal der formuleres en selvstændig dagsorden for de mindre områders løn og arbejdsvilkår. Det er der hårdt brug for. Alle områder har gennem de seneste år været udsat for store forandringer, der i alle tilfælde har medført forringede vilkår. Først og fremmest har alle områder være udsat for massive ændringer i forbindelse med de forskellige reformer:

• UU blev ramt af en besparelse på 140 mill. i forbindelse med vejledningsreformen.
• SOSU er lige nu inde i en voldsom sparerunde pga. de ændrede adgangskrav til erhvervsuddannelser og efterfølgende besparelser på hele uddannelsesområdet.
• PPR har i konsekvens af inklusionslov og reform fået andre kompetencer og vilkår.
• STU er ramt af takstnedsættelser, der presser arbejdsmiljøet hårdt.
• Specialundervisning for voksne har de samme udfordringer og er samtidig presset af, at kommunerne vælger alternative og billigere løsninger.

Selvstændig politik

Der skal formuleres en selvstændig politik på områderne og vi bliver nødt til at køre i to spor, der skal dække henholdsvis det politiske benarbejde for at styrke områderne og det fagpolitiske arbejde for at sikre løn og arbejdsvilkår for medlemmerne. Vi må se i øjnene, at præmisserne for de mindre medlemsgrupper er vidt forskellig fra folkeskolen til trods for mange ligheder.

Der hvor der i dag virkelig er pres på, er i den virkelighed vi møder i dagligdagen. Det gælder arbejdsvilkår og det gælder lønforhold. I dag er der krav om money for value – at den enkelte konsulent matcher et indtjeningskrav. At vejlederen har tilstrækkelig mange personnumre og at lærerne underviser maksimalt antal timer. Dertil skal lægges, at takstfinansiering i virkeligheden har flyttet ansvaret fra de bevilgende myndigheder over på det udførende personale. Kan du ikke levere varen indenfor de rammer vi afstikker, så finder vi en anden udbyder.

Vi skal derfor fortsat arbejde for:

• Centrale løn- og arbejdstidsaftaler.
• Central aftale om lønforløb for konsulenter mv.
• Løngaranti for reststigninger (pligt til at udmønte alle aftalte lønmidler)
• Lønjustering af lønefterslæb på det regionale område
• Fælles overenskomster på SOSU og UU
• Alle medlemmer skal forvente professionel behandling i foreningen både lokalt og centralt uanset ansættelsesområde

Ved OK15 stillede vi krav om et centralt aftalt lønforløb for konsulenter mv. Det gik desværre ikke som vi ville det. Opgaven er derfor frem til OK18 ude i de lokale kredse. Det bliver deres ansvar, at få forhandlet løn for konsulenter, vejledere og psykologer mv. Det gælder UU, Specialundervisning for voksne og PPR. Kredsene skal kunne trække på et eksperthold i sekretariatet, der kan servicere og støtte op om arbejdet med at få indgået lokale lønaftaler.

På det statslige område, ligger der en stor udfordring i at sikre, at reststigningen rent faktisk bliver udmøntet og at vi får sikret, at SOSU ikke lønmæssigt bliver efterladt på perronnen.

Skal sammenholdet i foreningen bevares, må der på ingen måde herske tvivl om, at Danmarks Lærerforening er fagforening for alle medlemmer og det forudsætter, at man i lighedens navn accepterer de forskelligheder der er i foreningen.  

Læs mere på min blog: http://www.folkeskolen.dk/575049/vi-er-alle-i-samme-baad