Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Fra kongressen sendte Danmarks Lærerforening en invitation til uddannelsespolitikere i Folketinget og KL til Skolemødet. Med Skolemødet 5. december ønsker vi dels at styrke den fælles debat om, hvad folkeskolens rolle i samfundet er og skal være, dels at Skolemødet kan blive et afsæt til at kvalificere samarbejdet om folkeskolens udvikling.
På kongressen vedtog vi som bekendt på baggrund af tre års debat i foreningen Danmarks Lærerforenings folkeskoleideal. Med folkeskoleidealet kommer vi ikke med facitlisten på, hvorfor vi holder skole i Danmark. Men vi kommer med en invitation til, at vi sammen i højere grad får en fælles kompasretning på formålet med Danmarks vigtigste samfundsinstitution, folkeskolen.
En mere fælles kompasretning vil i sig selv være fremmende for en mere kvalitativ udvikling af folkeskolen. I en periode på bare 11 år vedtog Folketinget ikke mindre end tre omfattende skolereformer. Ikke på noget tidspunkt i det forløb havde vi en fælles drøftelse af, hvad vi som samfund vil med skolen, hvilket var en væsentlig medvirkende årsag til den ekstreme reformfrekvens.
På Skolemødet vil vi præsentere det skolesyn, der ligger bag folkeskoleidealet. Håbet er, at det kan blive afsæt for en fremadrettet fælles debat om folkeskolens betydning for eleverne og for samfundet. Initiativet ligger i en naturlig forlængelse af samarbejdet »Hvorfor holder vi skole?«, som vi gennem flere år har haft med Skole og Forældre og Folkekirkens Skoletjeneste.
Deltagerne på skolemødet vil endvidere få korte koncentrerede oplæg fra dygtige skoleforskere på tre aktuelle dagsordner. Med udgangspunkt i oplæggene vil vi drøfte med politikerne, hvad forskernes viden giver anledning til af overvejelser, hvis vi sammen skal løse udfordringen.
Vi har naturligvis ingen naiv tro på, at vi på Skolemødet finder snuptagsløsninger på nogle af folkeskolens mest komplicerede udfordringer, men vi håber, at vi på mødet kan introducere en ny samarbejdsform, hvor vi med udgangspunkt i den viden, vi har fra den kvalitative skoleforskning og lærernes praksiserfaring, i langt højere grad sikrer, at de initiativer, vi tager, vil betyde en positiv forskel for lærernes muligheder for at give eleverne den bedste undervisning.
Skolemødet kan ses som et helt naturligt led i aftalen om Ny Start og regeringens klare tilkendegivelse om at ville bakke samarbejdet op.
