Debat

Kære kongresdelegerede træf DIT eget valg!

Nå du er så privilegeret og har fået lagt så stort et ansvar på dine skuldre så er DU forpligtet på at bruge DIN stemme!

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kære kongresdelegerede

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg noget så gerne ville have haft din plads i morgen.

Det fik jeg ikke.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Det skal heller ikke være nogen hemmelighed at min stemme ville gå til at forny, forstærke og fremtidssikre DLF og derfor ville jeg stemme på Morten Refskov, en formandskandidat, der så længe jeg har kendt ham har været åben, ærlig, modig og imødekommende. 

Det får jeg ikke lov til. For du sidder på min plads.

Så jeg vil bede dig om en ting i morgen. 

Når nu du skal sætte dit kryds, så lad for guds skyld være med at lade dig påvirke af dine andre kredsmedlemmer eller din formand eller din landssdel.

Desværre har jeg erfaret at det jo er sådan sådan fat i store dele af DLF, at nogle altid synes at vide mere, være klogere, mere erfaren eller tættere på, end dig. At man selvfølgelig stemmer i samklang med sin formand/-kvinde. Eller at man selvfølgelig stemmer som ens geografiske magtcentrum dikterer eller.

Så til alle jer, der synes I har ret til at bestemme eller styre jeres co-kongresdelegerede eller bare synes I har retten til at manipulere. Og jo I sidder der og I sidder der helt langt ind i hovedstyrelsen.  -LAD VÆR med at kigge dømmende, hvis din sidemakker ikke klapper lige så ihærdigt som dig selv over et formandsvalg, der ikke gik hans eller hendes vej -respekter demokratiet i DLF og respekter den enkeltes stemme!

Tilbage til dig, der har mit sæde

DET passer IKKE. Du sidder ikke på din stol fordi du er et nikkefår, der gør som du får besked på. Du sidder der fordi du er en af dem, som er tæt på og du sidder der i stedet for mig og alle os, der gerne ville have DIN stol og DIN stemme, fordi vi har en holdning og en selvstændig mening. 

Du sidder der fordi der er en masse mennesker, der synes du skal sidde der. Du sidder der fordi du kan tænke selv. Du sidder der, fordi du VIL DLF. 

Og jeg kan garantere dig, at de tre kandidater også gerne vil DLF. Jeg kan garantere dig, at de hovedstyrelsesmedlemmer, som peger på de tre kandidater, også gerne vil DLF. Jeg kan garantere dig at alle tre er seriøse folk.

Vi har ikke længere ABC og han genopstår ikke i en GØM, der bevares er dygtig, men en knap så prangende udgave fa vores gamle garvede rotte af en formand.

Vi får ikke en ny retning ved at stemme på en mand ingen rigtig kender.

Men vi får en ny vej, ved at stemme på en nytænkende, diplomatisk og tydelig person. der kan føre os et sted hen hvor vi ikke længere behøver at ansætte konsulenter til fastholdelse af medlemmer.

Så når jeg nu beder dig bruge DIN stemme, så beder jeg dig ikke om at stemme på Morten Refskov (det ville ellers være fedt nok) - Nej, Jeg beder dig overveje mine ord og lægge dem i bunken, når du skal træffe DIN beslutning. 

-Du har nemlig min plads og en forbandet forpligtigelse til at bruge den på det DU tror på!

Godt valg

De kærligste hilsner 

Manden, der savner sit sæde.