Efter at have lyttet intenst til de tre tilbageværende formandskandidater, er jeg tryg ved foreningens fremtid. Den oplevelse håber jeg også, at alle andre kongresdelegerede, som har været til stede ved een af de syv debatmøder, også sidder tilbage med. Blot kursen mod et stærkt fællesskab og en velsmurt organisation har de forskellige bud på.

For mig står Morten Kvist Refskov som den stærkeste formandskandidat. Hos Morten blæser forandringens vinde stærkest. En stærk blæst, uden at vi er ude i stormvarsel, der vil give en passende forstyrrelse, så vi efterfølgende står mere samlet og stærkere.

Først og fremmest tror jeg, at Morten med sine gode strategiske og analystiske evner, vil sikre os de bedst mulige aftaler, men Mortens har også mange gode tanker om foreningens udvikling. Jeg vil her fremhæve ideen om en fladere ledelsesstruktur, der vil medføre kortere afstand mellem medlemmerne og foreningens ledelse. Det tror jeg i høj grad er tiltrængt. Også ideen om kontinuerlig (efter)uddannelse og sparing for vores organisationsvalgte, vil styrke både det lokale politiske arbejde og sagsbehandlingen, til glæde for vores medlemmer. Til sidst vil jeg fremhæve Mortens enver til at være en kommende frontløber for en kultur i vores forening, hvor der er plads til debat, plads til forskellighed, og hvor medlemsinddragelsen vil være større. En formand der vil kunne samle.

Uanset udfaldet af valget, så lad os ikke være bange for forandringens vinde, thi vores forening er fyldt med politisk talent, som er klar til at tage en strid ved en vanskelig front.