I går tabte jeg valget om næstformandsposten til Dorte Lange, der dermed tager endnu en periode sammen med Anders Bondo Christensen, som blev genvalgt uden modkandidater. Herfra skal lyde et tillykke til dem begge.

Reelt havde næstformandsvalget - modsat mit ønske - udviklet sig til et formandsvalg, og det bekræftede formanden fra talerstolen ved at sige mig en ”tak for kampen”.

Jeg vil derfor vælge at se mit valgnederlag i det lys og glæde mig over, at 130 af kongressens delegerede stemte i min retning på trods af valgets reelle betydning. Det var ikke mange stemmer, der skulle have været flyttet, før valget var faldet anderledes ud. Til jer vil jeg udtale den hjerteligste tak for opbakningen, tilliden og modet. Jeg er dybt taknemmelig og beæret over jeres stemme. Samtidig vil jeg vedstå, at jeg endnu en gang har fået bekræftet, at én af de ting i livet, jeg har vanskeligst ved at bære, er, når jeg ikke kan leve op til eller levere på andres forventninger eller forhåbninger til mig. Jeg gjorde, hvad jeg kunne - og I gjordet det samme - men det var ikke nok denne gang.    

Naturligvis er jeg skuffet og ærgerlig over valgets udfald, for jeg mente, hvad jeg sagde: ”Foreningens top har brug for at få blandet nye idéer og anskuelser ind i den solide erfaring”. Det kommer jeg ikke til at kunne tage et mere direkte ansvar for i første omgang, men jeg vil arbejde konstruktivt og dedikeret videre og indbyde til samarbejde og samling. Når jeg ellers har sundet mig og bearbejdet den demotivation, der sidder i mig lige nu.

Jeg er ikke et naivt menneske, men det er alligevel kommet bag på mig, at valgkampen blev så personlig, følelsesmæssig og uskøn. Ikke i det åbne, men i kulisserne - bag om det synlige. Jeg har undervejs erfaret, at jeg er blevet tillagt holdninger, der ikke er mine, og handlinger, der ikke har noget på sig. Det har for mig blotlagt en bekymrende kultur, og vi har alle tabt noget værdighed undervejs, hvilket er alvorligt. Vi har derfor som forening en enorm intern udfordring foran os nu, for valgkampen har desværre skabt den betydelige splittelse, der er usund for enhver organisation. Jeg har ikke på stående fod svaret på, hvordan vi kommer bedst videre, men jeg vil love at tage et medansvar for, at det sker.  

Hvorfor falder man? Det gør man, fordi man skal lære at rejse sig igen. Det skal jeg nok gøre, og jeg vil med andres hjælp vende stærkere tilbage.

Snart venter et Hovedstyrelsesvalg, og jeg bekendtgjorde fra talerstolen, at jeg nu genopstiller til Hovedstyrelsen. Jeg håber, at mange medlemmer vil stemme min vej, så jeg kan fortsætte mit arbejde for foreningen og medlemmerne fra et sæde i Hovedstyrelsen med et stærkt mandat.  

Til slut en enorm tak for støtten, omsorgen, hjælpen, tilliden og arbejdsindsatsen til alle, som har bakket mig op undervejs. Det har betydet alt! Og en særlig tak til jer, som har stået mig allernærmest - I ved selv, hvem I er.

De bedste hilsener

Morten Refskov

PS: Til de interesserede har jeg herunder indsat min valgtale i dens fulde udgave:

Kære kongres

Man skal altid være åben for at lære, bevæge og dygtiggøre sig - hele livet. Det er min livsindstilling, og jeg synes, at jeg forsøger at efterleve den. Jeg kan i sandhed medgive, at jeg har lært meget gennem mine år som tillidsvalgt, og jeg er blevet både klogere, mere moden, nuanceret og afdæmpet - hvis jeg altså selv skal sige det.

Det er dog grundlæggende det samme ufiltrerede engagement i ”sagen” og medlemmerne, der er omdrejningspunktet for mit virke i dag, som det var, da jeg første gang blev tillidsvalgt i 2010. Dermed er kernen intakt, skønt udtrykket er forandret.    

Vi er valgt af medlemmerne og skal lykkes for og med medlemmerne. Det er et ansvar, jeg tager dybt alvorligt og aldrig vil tabe af syne. Og det skal man gå til med en passende balance mellem politisk lederskab, faglig lidenskab og oprigtig ydmyghed – som en fællesskabets tjener. 

Når alt kommer til alt, står jeg i dag over for jer som næstformandskandidat, fordi jeg er overbevist om, at jeg - i tæt samarbejde med formanden, forretningsudvalget, Hovedstyrelsen, kredsene og sekretariatet - kan gøre en positiv forskel for alle medlemmer af Danmarks Lærerforening og for folkeskolen. Det er min evigt tilbagevendende drivkraft.

Jeg mener, at jeg kan bidrage til at gøre en indflydelsesrig fagforening endnu mere indflydelsesrig. Og jeg mener, at jeg kan være medbærer af håb, nerve, mod og tro på fremtiden.

Anders er en dreven, dygtig og visionær formand. Det vil jeg supplere ved at give formanden et med- og modspil, så vi sammen kan danne et stærkt formandskab - baseret på gensidig tillid, erfaring og fornyelse. Det mener jeg fortsat - på trods af formandens udmeldinger. 

Mit kandidatur skal således ikke opfattes som en higen efter en fuldstændig anden foreningspolitisk linje. Det skal derimod opfattes som et dybfølt ønske om at bidrage til, at vi gennemfører justeringer med det mål at lykkes bedre med at realisere foreningens politik og opnå skarpere resultater for vores medlemmer.

Jeg byder mig altså til, fordi jeg mener at have noget kvalificeret at bidrage med, ligesom jeg fortsat har noget at lære. 

Lad mig understrege: En stemme på mig er ikke et fravalg af det bestående. Det er et tilvalg af fornyelse. Det er en stemme på et Danmarks Lærerforening med større forhandlingskraft: Hvor vi aldrig glemmer 2013 - og fortsat tager en kamp, når den er nødvendig at tage - men er kommet videre og rækker hånden frem til et nyt fælles bedste. Hvor vi motiveres af at finde løsninger på komplekse problemstillinger - også ved at agere pragmatisk og kompromisvilligt, når det tjener et højere formål.

Et Danmarks Lærerforening, hvor vi siger klart fra over for ændringer, der alene dækker over urimelige krav og forventninger til skolen og lærerne, samtidig med at vi står på den forståelse, at krads offentlig kritik af politikere og samarbejdspartnere potentielt er et tilbageskridt for at finde løsninger, opnå enighed og skabe resultater.

En stemme på mig er ikke et fravalg af historisk bevidsthed. Det er et tilvalg af fornyelse. Det er en stemme på et Danmarks Lærerforening med større samarbejdskraft: Hvor vi styrker vores omdømme ved at kendes på det, vi er for - i højere grad, end på det vi er imod. Hvor vi aldrig er naive, men til alle tider leder efter det gode hos os selv og andre og forstår at samarbejde og opbygge alliancer - ikke mindst med dem, som har magten. Hvor vi bevæger os helt væk fra ”offerrollen”, agerer proaktivt og tager ansvar for udviklingen i stedet for at reagere på bagkant.

Et Danmarks Lærerforening, hvor vi er åbne, generøse og inviterende, fordi vi leverer resultater for vores medlemmer og folkeskolen i et gensidigt afhængighedsforhold til alle parter i og omkring skolen og derfor er dybt afhængige af tillidsfulde relationer, netværksdannelse og opbygning af stærke alliancer på kryds og tværs af interessenter.  

En stemme på mig er ikke et fravalg af vores fælles værdigods. Det er et tilvalg af fornyelse. Det er en stemme på et Danmarks Lærerforening med større sammenhængskraft: Hvor vi forsøger at lytte mere, end vi taler. Hvor vi oplever en kortere afstand mellem foreningens led og understøtter organisationen bedre på alle niveauer. Hvor vi næres af tanken om, at vores medlemmer mødes af en nogenlunde ensartet kvalitet, service og politisk linje, uanset hvor i landet man bor og arbejder - selvom vi er tilhængere af store frihedsgrader og en betydelig kredsautonomi.

Et Danmarks Lærerforening, hvor vi har erkendt, at foreningens evne til at nå vores politiske mål og lykkes med interessevaretagelsen for medlemmerne står og falder med, at vi på alle niveauer løfter solidarisk i flok og dermed udnytter vores potentialer og muligheder fuldt ud.

En stemme på mig er ikke et fravalg af kontinuitet. Det er et tilvalg af fornyelse. Det er en stemme på et Danmarks Lærerforening med større udviklingskraft: Hvor vi tilbagevendende tror på, at vi kan skabe velforberedte mirakler oven på en bund af arbejdsomhed og vedholdenhed. Hvor vi ruster alle foreningens led til bedst muligt at kunne håndtere forandringer som et grundvilkår og gør efteruddannelse og opkvalificering af organisationsvalgte til en hjørnesten i foreningens strategiske arbejde. Hvor vi overvejer professionsstrategiens næste skridt og anvender folkeskoleidealet til at bygge bro til et nationalt ideal for vores fælles folkeskole. 

Et Danmarks Lærerforening, hvor vi vover at tænke nyt, betræde ukendt land og altid bestræber os på at møde kritik med det udgangspunkt, at den oftest udspringer af et behjertet ønske om at forandre noget til det bedre.

Foreningens top har brug for at få blandet nye idéer og anskuelser ind i den solide erfaring. Det er mit ståsted. Mit budskab er altså, at vi netop nu bør vove at geare foreningen til fremtiden og til en ny start for folkeskolen. Maskinen er velsmurt, og fællesskabet er stærkt. Det kan håndtere personskift, også på centrale poster. Vi må lade drømme og forhåbninger lede os, så frygten for det ukendte ikke får taget i os.

Jeg håber, at jeg gennem næstformandsvalgturnéen og den her tale har formået at kaste så meget lys over mit kandidatur, at det står klart, hvordan jeg kan bidrage til et Danmarks Lærerforening med større forhandlings-, samarbejds-, sammenhængs- og udviklingskraft.

Under alle omstændigheder vil jeg benytte anledningen til at sige jer alle sammen den allerstørste tak for jeres interesse og engagement! Og en særlig tak til Dorte for en god valgturné.

Mange tak for ordet.