Nu er covid-19-smittetallet igen på vej op. Myndighederne anbefaler, at vi arbejder hjemme, går tidligt fra restauranten og for guds skyld holder afstand. Der skal mundbind på, hvis du skal med tog eller bus - allerede fra perronen, hvor der er masser af frisk luft. Der er krav om mundbind, hvis du skal på toilettet, når du er på restaurant.

Men skolerne er tilsyneladende blevet glemt. Ganske vist gælder retningslinjerne stadig. Der er faste pladser på lærerværelset, skolegården er inddelt i zoner, og eleverne sidder på række. Der skal være en meters afstand i klasserne.

Smittefrygt: Frustrerede lærere føler sig svigtet af myndighederne 

Men virkeligheden er, at ministeriet beder lærere og ledere om at blæse på anbefalingerne, hvis man ikke kan overholde afstandskravet - og det kan man ofte ikke. Eleverne er tilbage i deres gamle lokaler i stedet for at være fordelt i flere rum som i foråret. Nu sidder der op til 28-29 elever bunket sammen med dårlig udluftning.

Ministeriet skriver: »Som det fremgår af retningslinjerne, kan skolen dog fravige anbefalingen, hvis opretholdelse af en meters afstand vil få så store konsekvenser for timetal eller kvaliteten af undervisningen, at undervisningen ikke kan efterleve de almindelige bestemmelser for undervisningen«.

Ministeriet slår fast: Pladsproblemer i klassen er legitim grund til at slække på afstandskravet

Senere har ministeriet præciseret, at netop pladsproblemer giver lov til at fravige anbefalingerne.

Som en lærer har oversat skoleudgaven af coronaanbefalingerne: »Husk at vaske hænder og holde afstand, men selvfølgelig kun hvis det er muligt - og går den, så går den!«

Skolelederne gør deres bedste for at opfinde den gode coronaskole. Men en vred skoleleder synes, at der er lagt for detaljerede beslutninger ud på skolerne:

»Nogle gange siger man, at folkeskolen er en supertanker, som det tager lang tid at vende. Men i øjeblikket er vi mere end 1.200 joller, som hver især skal finde ud af, hvor og hvordan vi skal sejle«, skriver en skoleleder på folkeskolen.dk.

Alle forsøger at navigere, det bedste de kan, men det er op ad bakke. Der er hele tiden skoler - vi er nu oppe på over 60 - hvor en eller flere elever eller klasser bliver sendt hjem sammen med deres lærer.

Lærerne opfinder nødløsninger igen-igen.

Men det holder ikke i længden. Nu taler vi ikke længere om en undtagelsestilstand på nogle uger, som alle kan leve med. Nu kan vi se frem mod, at skolehverdagen bare er blevet kedelig, proppet - og smittefarlig. Vil elever, forældre og lærere leve med det i tre måneder til? Et halvt år? Kan de?

De samme politikere, som kan komme med detaljerede anbefalinger til, hvordan man forholder sig til at gå coronasikkert på toilettet, må være i stand til at skaffe resurser til en skole, hvor man både kan gennemføre god undervisning og efterleve de sundhedsfaglige retningslinjer.

Det skylder vi både elever, lærere og forældre. Ikke mere »går den, så går den«.

»Det er et stort ansvar at stå med«