Folkeskolens leder:
Hvad har vi lært?
Underrubrik
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Det mest almindelige spørgsmål i øjeblikket er: Hvad tager vi med os fra coronatiden?
Jeg selv tror for eksempel, at Rita fra tv-serien af samme navn, som vi møder i dette nummer, ville have elsket coronaskolen. For der er fleksibilitet, skøre ideer, nye måder og steder at undervise på og mindre hold.
Rita viser den sexede lærer
Sådan kan man også se den positive del af coronaskolen i Folkeskolens nye panelundersøgelse af lærernes erfaringer, som kan læses inde i bladet.
Som en skoleleder siger: »Vi har været i mindre grupper, vi har haft rene lokaler, vi har set børn arbejde koncentreret på bænke, i bede og på gynger, og skolen har emmet af en lyst til forandring og lyst til at passe på hinanden i en uforståelig tid«.
Ny undersøgelse: Eleverne holder det faglige niveau trods corona
Noget af det kunne man godt tage med videre.
Men vi behøver ikke at videreføre den onlineundervisning, som har skubbet nogle af de mest skolefremmede elever endnu længere væk.
Sådan er det. Når der indtræffer så store og skelsættende begivenheder, som coronaperioden er - den er jo ikke slut endnu - går alle i gang med at fordøje og reflektere. Det kan føre til, at man smider gamle vaner ud, og at nye kan opstå. Kan vi for eksempel fortsætte med de hygiejneregler, som har ført til mindre sygdom i det hele taget?
De fleste af os bliver nok bekræftet i det, vi mente i forvejen. Men der er dog små overraskelser. For eksempel fortæller en skoleleder, at der er aflyst mange møder på skolen - og at ingen har savnet dem.
Og klokken, der ringer ind og ud, er afskaffet, fortæller en lærer. Det har fjernet en del stress og uro og givet et bedre flow i undervisningen.
Ja, hvorfor har vi egentlig så mange møder? Og hvorfor hakker klokken stadig undervisningen op og træner eleverne til at gå ud og ind på bestemte tidspunkter?
Sådan skriver vi alle vores eget regnestykke. Ofte med forskelligt facit.
Men en erkendelse har nok overrasket mange: Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har undervejs opdaget, at nogle elever profiterer af den kortere skoledag. Det overrasker hende, siger hun, og hun opfordrer alle til at lægge fastlåste positioner til side.
Det er dejligt, at også en minister kan blive klogere og lære noget af en krise.
Lad os håbe, at ministerens erkendelse holder sommerferien over. Der er lang vej, men måske har ministeren og ikke mindst forligspartierne taget de første skridt mod den skole, som erfaring og forskning siger er den bedste. Når Danske Bank kan tilbyde medarbejderne to hjemmearbejdsdage om ugen, er der skred i fastlåste forestillinger.
Indtil da: En god og velfortjent sommerferie venter forude. Den er garanteret fri for møder og ministre. Og forhåbentlig også for corona.
God sommer!