Debat

Flere uger uden hakken

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ja, det lyder helt utroligt! Men der er ikke blevet hakket på lærerne og pædagogerne i flere uger. Nu er parolen: »Børnene skal i skole. Det kan kun gå for langsomt!«

Der blæser nye vinde (på en trist baggrund: corona). Da jeg stod mellem frugtvogne og blomster på Køge Torv, hørte jeg en mor udbryde: »Den store søløve derhjemme på 15 år trænger til at møde sine kammerater - og de dygtige lærere«. Mine øren tog form som nysgerrige mikrofoner. Og jeg blev fortumlet som Jeppe i baronens seng: Drømmer jeg, eller er jeg vågen?

Jeg var i høj grad vågen. Og der gik en prås op for mig.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Vi lever i en brydningstid. Folk ændrer syn på værdier: livskvalitet, flyrejser, miljø. Og jeg mener, jeg har fast grund under fødderne, når jeg siger: Meningen med vores samfund. Lærerne blev omtalt positivt på Køge Torv. 

Midt i en tid med corona og frygt giver det stof til eftertanke: Hvis skolen, pædagogerne og lærerne omtales positivt derhjemme, sættes der imødekommende billeder op for børnene. Og sammen kommer vi nærmere målet: En god, rar og faglig skole, hvor børn og lærere trives.

Gode vibes fremmer lysten til læring.