Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
I det danske samfund befinder vi os i en sundhedsmæssig krise - ligesom resten af verden. Fællesskabet er under pres, vi skal holde afstand til hinanden. Fællesskabet i skolen, arbejdsfællesskabet og mange sociale arrangementer er aflyst, sat på standby eller stærkt forandret. Vi har for alvor mærket betydningen af fællesskab og relationer - nogle af de grundstoffer, som skole og undervisning er bygget af. Vi klarer os, mens vi venter på bedre tider. Det vil sige: De fleste klarer sig. Der er nemlig også de børn, unge og andre, for hvem situationen er ekstra hård. Hvis der er anstrengte familierelationer, utryghed i hjemmet eller ensomhed. Så bliver problemerne forstærket med de forhold, der hersker nu.
Krisen betyder også, at kampen om, hvem der skal betale regningen bagefter, er i gang. Hvem er mest værd, og hvem er det gået hårdest ud over - de offentligt ansatte eller de privat ansatte - og hvem fortjener de største klapsalver over indsatsen? Forældre, sygeplejersker, kassemedarbejdere, selvstændige, skoleledere eller lærere? Sagen er den, at årsagen til, at vi kommer forholdsvis skånsomt gennem krisen, netop er, at vi i høj grad finder løsninger i fællesskab på tværs af samfundsgrupper. Derfor kigger andre lande mod Danmark for at blive inspireret.
Fællesskabet holder hånden under store dele af dansk erhvervsliv og arbejdspladser, alligevel får krisen store konsekvenser for virksomhederne. Den økonomiske krise i 2008 og årene derefter betød efterfølgende krise i den offentlige sektor med voldsomme besparelser til følge. På det tidspunkt, hvor hjulene igen kom i gang i den private sektor, gennemførte man i Danmark massive besparelser i den offentlige sektor - over 30.000 stillinger forsvandt, heraf omkring 8.000 lærerstillinger. Og de er aldrig kommet tilbage igen.
Det offentlige skaber dannede og demokratisk indstillede samfundsborgere, veluddannet arbejdskraft til virksomhederne, velfungerende infrastruktur og så videre. Alt det, der gør det attraktivt at være borger her og drive virksomhed i Danmark. Som samfund kan vi ikke holde til, at når økonomien igen buldrer af sted, så skærer man igen i velfærden. Investeringer i skole, undervisning og øvrig velfærd skaber et samfund, der hænger sammen.
