Citat
Axel Bueckert
Eksperter advarer:
19 grader på skoler kan føre til skimmelsvamp
Det kan være sundhedsfarligt for de danske skolebørn, hvis skolerne følger myndighedernes råd og sænker temperaturen til 19 grader, lyder det fra to eksperter i indeklima.
Det skriver Fagbladet 3F.
"Hvis man sænker temperaturen til 19 grader, så kan man risikere, at der dannes kondens på de kolde overflader, hvilket kan føre til skimmelsvamp", siger leder af DTU’s Internationale Center for Indeklima og Energi Bjarne W. Olesen, der har været med til at udforme de nuværende internationale standarder for indetemperaturer.
Ifølge ham kan det særligt være ude i skolerne, at de her problemer kan opstå.
"Vi har en masse gamle skoler, der er dårligt ventileret og med meget uens fordeling af varme i klasselokalererne, som kan skabe kolde hjørner, hvor der så kan dannes kondens".
Bekymringen bakkes op af ph.d. i indeklima og arbejder som rådgiver hos Dansk Miljø Analyse Barbara Kolarik.
fagbladet3f.dk: Eksperter advarer: Sænkelse af temperatur kan føre til skimmelsvamp i skolerne