I denne relativt letlæselige udgave af analyserne fra Cepos gennem de senere år fremstilles en række hypoteser, der efterfølgende testes ved hjælp af statistiske analyser af data. Selv om bogen er rettet mod den brede læserskare, kan den alligevel til tider blive noget tung på grund af de mange beskrivelser af de statistiske analyser, som dog er relativt pædagogiske. Bogen giver helt klart stof til eftertanke, men som et øjebliksbillede af status på den uddannelsesøkonomiske forskning i Danmark er den noget misvisende.

Udgangspunktet er en analyse af kommunernes folkeskoleudgifter, der demonstrerer, at der er stor variation i disse på tværs af kommuner. Disse forskelle lader sig ikke fuldt ud forklare af forskelle i elevsammensætning, elevgrundlag og effektivitet. Således ser forfatterne en mulighed for forbedring – og her kommer sammenligningen med de frie grundskoler ind i billedet. Det demonstreres, at de frie grundskoler har en række positive karakteristika, såsom bedre resultater, lavere lønudgifter per elev og bedre vedligeholdelsesstand. Dette forklares ud fra grundlæggende økonomisk teori som et resultat af bedre incitamentsstrukturer og øget konkurrence. De frie grundskoler reagerede tilsyneladende også i højere grad på tilgængeligheden af rangordningen af skoler i 2007.

Herefter følger analyser, der sætter spørgsmålstegn ved centrale dele af skolepolitikken i de senere år. Det konkluderes, at reduktion i antallet af skoler, lærerspecialisering og inklusion ikke har de ønskede effekter på kvaliteten i folkeskolen.

Forfatterne runder af med en række mere eller mindre radikale forslag til, hvordan skolepolitikken og folkeskolen kan forbedres. Ikke overraskende foreslår forfatterne en højere grad af autonomi og konkurrence for de danske folkeskoler.

Analyserne er interessante som en form for beskrivende statistik, der kan fortælle os noget om sammenhængen mellem forskellige faktorer såsom udgifter og de såkaldte undervisningseffekter. Men det er vigtigt at gøre sig det klart, at bogens analyser generelt ikke afspejler årsagssammenhænge – eller dette er i hvert fald uvist, da der er en del statistiske udfordringer i denne type analyser.

I den moderne uddannelsesøkonomiske forskning er analysen af netop årsagssammenhænge central, da dette i højere grad muliggør, at der kan drages håndfaste konklusioner og formuleres politikanbefalinger ud fra de økonomiske analyser. Denne bog anvender relativt simple statistiske metoder, der ikke generelt kan identificere sådanne årsagssammenhænge, og således bliver det også lidt utroværdigt – idet forfatterne selv nævner dette indledningsvist – når de meget konkrete konklusioner for dansk skolepolitik kommer på bordet til sidst.

Som eksempel kan nævnes sammenligningen mellem folkeskoler og frie grundskoler. Grundlæggende set er den simple sammenligning mellem folkeskoler og frie grundskoler problematisk, da der kan være en del faktorer, der varierer på tværs af folkeskoler og frie grundskoler, såsom elevsammensætning, lærersammensætning og forældrenes præferencer. Nogle af disse forskelle kan observeres og således indarbejdes i de statistiske analyser, men der vil højst sandsynligt være et utal af forskelle, der ikke kan observeres. For eksempel kan det være, at forældre, der indskriver deres børn i frie grundskoler, går mere op i deres børns skolegang end den gennemsnitlige forælder, der indskriver sit barn i den lokale folkeskole. Således vil analyserne måske vise, at elever i de frie grundskoler i gennemsnit har højere karakterer end elever i folkeskolerne, men dette vil reelt bare afspejle ikkeobserverede forskelle i elevgrundlaget.

I bogen anlægges et økonomisk perspektiv på grundskolen. I standardøkonomisk teori er markedet bedst til at sikre effektivitet og efficiens. Det vil sige, at øget konkurrence mellem og/eller mere hensigtsmæssige incitamentsstrukturer for grundskolerne – som forfatterne argumenterer for, at der findes for de frie grundskoler – øger effektivitet og efficiens. Forfatterne giver således indtrykket af, at organiseringen af de danske folkeskoler er håbløs fra et økonomisk teoretisk synspunkt.

Dette er dog en noget ensidig diskussion, da der ikke bruges megen tid på at diskutere de potentielle omkostninger, som øget konkurrence og privatisering kan have for samfundet som helhed – også ifølge økonomisk teori. For eksempel er et af de erklærede mål for folkeskolen at skabe lige muligheder for alle – og det er langtfra klart, at markedet vil kunne sikre dette. Desuden vil tilstedeværelsen af markedsfejl, for eksempel mangel på fuld information, betyde, at øget konkurrence og privatisering ikke nødvendigvis er efficient, når vi taler om uddannelse.

Ved læsning af bogen kan man godt få det indtryk, at uddannelsesøkonomisk forskning i Danmark begrænser sig til, hvad der foretages i Cepos-regi. Dette er dog langtfra tilfældet, og man kan således ikke regne med, at bogen giver et repræsentativt billede af resultaterne fra uddannelsesøkonomisk forskning i Danmark. Bogen – og især konklusionerne – skal nok tages med et gran salt.