Debat

Odense Lærerforening: Ret folkeskolen op med budget 2020

Den odenseanske folkeskoles økonomi er langt under niveauet i de øvrige danske storbyer, påpeger Odense Lærerforening i en udtalelse i forbindelse med, at byrådets budgetforhandlinger går ind i den afsluttende fase.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Fra stor dansk by til dansk storby" er titlen på Odense Kommunes Bystrategi. Heri har et samlet byråd bl.a. besluttet følgende målsætninger for folkeskolen:

"Odense skal have en styrket folkeskole, som er fundamentet for, at den odenseanske drøm kan realiseres." (s. 12)

"Folkeskolen i Odense skal være det naturlige valg for alle børn" (s. 12)

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

 

Odense Lærerforening deler disse målsætninger. Men skal de realiseres, må byrådet nødvendigvis udarbejde en plan for genopretning af folkeskolen. Den odenseanske folkeskoles økonomi er langt under niveauet i de øvrige danske storbyer. Derfor opfordrer vi til, at Odense byråd lever op til sin bystrategi ved at bringe udgiften pr. elev på niveau med storbyerne. Odense Lærerforening foreslår endvidere følgende fem tiltag som første del af en genopretningsplan for folkeskolen:

1. Der investeres i et loft på max. 24 elever pr. klasse

2. Hver folkeskole tilføres ekstra to specialundervisningslærere

3. Den sidste del af velfærdsprocenten (0,2 %) investeres i genopretning af folkeskolen

4. Folkeskolernes budgetter til visiterede elever sikres

5. Budgettet på det specialiserede børneområde i Familie Velfærd genoprettes

 

1. Der investeres i et loft på max. 24 elever pr. klasse

Høje klassekvotienter gør det vanskeligt at give den enkelte elev den rette opmærksomhed, fordi der bliver mindre tid til hver elev. Forældre angiver ofte de høje klassekvotienter og den større uro, som følger heraf, som grund til fravalg af folkeskolen. Færre elever i klasserne vil give mulighed for et bedre undervisnings-miljø, højere fagligt niveau, bedre mulighed for undervisningsdifferentiering og mere arbejdsro. Tilsvarende vil børn med særlige behov bedre kunne undervises sammen med deres kammerater i den almindelige un-dervisning (Inklusion). Skoler med høje klassekvotienter bør derfor tilføres de nødvendige midler til at sænke klassestørrel-serne til max. 24 elever.

2. Hver folkeskole tilføres to ekstra specialundervisningslærere

Alle elever skal have undervisning af høj kvalitet. Det gælder både elever med særlige behov og elever med helt almindelige behov. Opgaven med at inkludere børn med særlige behov i den almindelige undervisning er langt større, end der er afsat ressourcer til. I Odense Lærerforenings inklusionsundersøgelse fortæller 82 % af lærerne i almenundervisningen, at de har elever i klassen, der ikke får den støtte, de har behov for. To ekstra specialundervisningslærere pr. skole skal bidrage til, at der sættes tidligere og mere målrette ind over-for elever med særlige behov. En rettidig indsats vil reducere behovet for dyrere og mere indgribende tiltag senere i livet. Uddannelse af de nødvendige specialundervisningslærere, herunder både kursusafgift, vikarudgifter og andre engangsudgifter, kan finansieres af de "engangsmidler", der følger af velfærdsomprioriteringerne. Side 2 af 2

 

3. Den sidste del af velfærdsprocenten (0,2 %) investeres i genopretning af folkeskolen

Den del af velfærdsprocenten, der indtil nu er tildelt folkeskolen, er gået til at dække en række besparelser. Folkeskolen rammes oftest med en andel på 50 %, når der skal spares, men ved provenuet fra skattestignin-gen har folkeskolen kun fået tildelt 25 %. Folkeskolernes budgetter er derfor reelt ikke blevet større og in-deholder ingen muligheder for yderligere ansættelser af lærere. Skattestigningen har dog afværget en situati-on, der kunne være blevet katastrofal.

Odense Kommune bør hæve skatten med de sidste 0,2 % uanset om der er sanktioner eller ej, og midlerne herfra reserveres til genopretning af folkeskolen.

4. Folkeskolernes budgetter til visiterede elever sikres

Alle elever har lovkrav på den rette undervisning, og der ligger grundige vurderinger til grund for hver visi-tation til specialundervisningstilbud. Antallet af elever, der på den baggrund visiteres til specialundervis-ningstilbud, er imidlertid større, end der er afsat penge til. Senest har det medført et underskud på over 13 mio. kr. på skolernes budgetter. Skoler med underskud på visitationskontoen er tvunget til at spare på de elever, der er tilbage i almenundervisningen. Der bør derfor ske en budgetgenopretning, der sikrer skoler mod et visitati-onsunderskud.

5. Budgettet på det specialiserede børneområde i Familie Velfærd genoprettes

Ingen børn må svigtes og risikere varige skader på krop og sjæl. Odense Kommune har i årevis underbud-getteret på det specialiserede børneområde. Konsekvensen heraf er, at folkeskolen og de øvrige områder i Børn- og Ungeforvaltningen skal dække underskuddet. Dermed udhules folkeskolens budget indirekte hvert år, så længe underbudgetteringen fortsætter. Og det rammer alle børn i folkeskolen og muligheden for at lykkes med inklusionen. I kommuneaftalen for 2020 har KL og Regeringen aftalt et styrket fokus på det specialiserede socialområde. Kommuneaftalen bør derfor være anledningen til et samlet byråd genopretter budgettet på det specialiserede børneområde i Familie Velfærd, både for børnene og samfundets skyld.

Et budget i balance, handler om langt mere end den økonomiske bundlinje. Odense Lærerforenings for-slag er nødvendige dele af en genopretningsplan, der skal skabe en folkeskole, der er i balance og lever op til visionerne i bystrategien.

På vegne af Odense Lærerforening

Anne-Mette Kæseler Jensen, formand