»Det er nogen, vi kender«, sagde Mogens Lykketoft i et interview på »Det progressive mødested«, som tænketanken Cevea holdt i november. Det er nogen, vi kender, der kommer til at opleve de store problemer som følge af klimaforandringerne, der kommer inden for de næste 50 år.

FN's klimapanel forudser, at problemerne bliver større end hidtil antaget. CO2-udslippet burde begynde at falde nu, hvis målet fra Paris-aftalen i 2015 om en maksimal global opvarmning på 1,5-2 grader skal holde. Men med den nuværende indsats ser udslippet ikke ud til at begynde at falde før 2030, og derfor forudser man, at opvarmningen vil blive på op mod 3,9 grader i 2100. Det vil få meget store konsekvenser for leveforholdene på jorden. Også inden 2100. Allerede nu er mennesker i for eksempel Bangladesh nødt til at flytte fra deres hjemegn på grund af oversvømmelser - og forudsigelserne, i forhold til hvor mange der vil flygte på grund af klimaforandringer, går fra flere hundrede millioner op til en milliard mennesker allerede i 2050. I Australien oplevede man temperaturer på 48 grader denne sommer - det var ny rekord. I Danmark har vi det vådeste efterår - og rekorderne kommer år efter år.

Har fagbevægelsen en rolle at spille i kampen mod klimaforandringerne? Hvis man mener, at fagbevægelsens rolle alene er at sikre løn og gode beskæftigelsesforhold for medlemmerne, så har den ikke. Men på den anden side har Sharan Burrow, formanden for vores globale fagbevægelse ITUC, en pointe, når hun siger: »There are no jobs on a dead planet«.

Hvis man husker på fagbevægelsens historiske rolle med at kæmpe for leveforhold i bredere forstand for sine medlemmer som boliger, adgang til uddannelse, sundhed med mere, så er opgaven med at mobilisere til forsvar for menneskehedens muligheder for at leve på jorden i fremtiden helt sikkert også en opgave for fagbevægelsen. Der er regeringer, der helt bevidst ignorerer problemerne, fordi de er under indflydelse af store kapitalinteresser, der er afhængige af, at væksten fortsætter uændret. Fagbevægelsen kan - ud over at lægge pres på regeringer og arbejdsgivere - også være med til at pege på andre og grønnere produktionsmåder som alternativ til den hovedløse vækst og brug af fossile brændstoffer. Det er vigtigt at være med til at sikre, at den grønne omstilling bliver socialt retfærdig, så for eksempel de job, der må forsvinde, kan blive erstattet af andre.

I DLF kan vi både være med til at pege på, hvordan den allerede igangværende grønne omstilling i kommunerne kan styrkes - og give vores medlemmer ideer til, hvordan eleverne kan blive klar over betydningen af klimaforandringerne. De er nogle af dem, Lykketoft taler om som nogen, vi kender, der kommer til at leve under forandringerne. Og de ved allerede meget. Så meget, at det er en opgave at give dem håb om, at vi sammen kan ændre kurs, før det er for sent.